Samsung vil investere 205 milliarder i chips

Koreanske Samsung Electronics, der er verdens største producent af hukommelses-chips, vil over de næste syv år investere omkring 205 milliarder kroner i udvikling og produktion.

En forventet kraftigt stigende efterspørgsel efter hukommelses-chips og andre halvledere får koreanske Samsung Electronics til at barsle med investeringer på omkring 205 milliarder kroner over de næste syv år.

Det skriver Reuters.

Samsung er i forvejen verdens største producent af hukommelses-chips, og firmaet forventer, at halvleder-salget vil blive tredoblet fra 2004 til 2012.

Den aggressive investering skal gøre Samsung i stand til at opfylde den øgede efterspørgsel.

Producenterne af hukommelseschips er nødt til at bruge ekstreme pengebeløb på at investere i ny produktion i takt med, at kredsløbs-teknologien i chipsene bliver mindre og mere raffineret.

Selv forventer Samsung ifølge The Korea Times at skabe 14.000 nye arbejdspladser.

Selskabet vil i alt udvide med et nyt udviklingscenter og otte nye produktionslinjer på en sydkoreansk fabrik, der til den tid bliver verdens formentlig største.

I alt kommer fabriksområdet til at fylde omkring to millioner kvadratmeter i provinsen Kyonggi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere