DHS til kamp mod PBS-gebyrer på nettet

Organisationen Dansk Handel og Service mener, at netbutikker betaler for høje gebyrer til PBS, når kunderne betaler i netbutikker. PBS mener, at gebyrerne afspejler omkostningerne.

Butikker på nettet betaler højere gebyrer for dankort-transaktioner til betalingsformidleren PBS end fysiske forretninger.

Det skaber utilfredshed i organisationen Dansk Handel og Service, der vil sætte fokus på at få forholdet ændret, oplyser konsulent Lars Quistgaard Bay.

DHS er ifølge Lars Quistgaard Bay utilfreds med, at PBS kræver et gebyr af forretningerne på 1,95 kroner per transaktion og endvidere forlanger en afgift på 0,1 procent af transaktionernes værdi.

De tilsvarende afgifter for fysiske forretninger er nemlig langt lavere for betaling med eksempelvis Dankort via PBS.

Ifølge direktør for betalingskort hos PBS, Nils Hilbard, er forklaringen på de høje afgifter på netbetalinger, at netbutikker betaler de reelle omkostninger ved transaktionerne, mens fysiske butikker slipper billigere.

- Det er lovreguleret, hvor meget man har lov til at opkræve for Dankort-transaktioner ved fysisk handel. Den regulering gælder ikke handel på nettet, siger Nils Hilbard.

Reguleringen har sat loft over, hvor stor en afgift der kan kræves for transaktioner i fysiske butikker, efter debatten tidligere på året om den først indførte og siden droppede afgift på 50 øre på køb med Dankort.

Men reguleringen gælder ifølge PBS-direktøren ikke for transaktioner på nettet.

- Ved internethandel betaler forretningerne en pris, der afspejler omkostningerne og den værdi, det har for forretningerne, at de på en nem og sikker måde kan gennemføre netbetalinger, siger Nils Hilbard.

I øjeblikket har PBS ingen planer om at ændre på gebyrer og afgifter, men Nils Hilbard afviser ikke, at det kan komme på tale.

- Vi har en dominerende stilling på markedet for betalingsformidling på nettet, og det gør, at vi er under kontrol af Konkurrencestyrelsen, der i øjeblikket kigger på, om vores prissætning er rimelig. Vi afventer i øjeblikket om de mener, der er behov for en regulering, siger Nils Hilbard.

PBS er ejet af en række danske pengeinstitutter samt Danmarks Nationalbank og fik sidste år et overskud på 177 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere