TDC afviser overpris på bredbånd

Konkurrenterne betaler ikke overpris for adgangen til det rå kobber i Danmark, lyder det fra TDC efter en ny rapport fra IT- og Telestyrelsen. Rapporten åbner op for, at TDC er blevet overkompenseret, men telegiganten peger på, at Danmark har Europas næstlaveste priser.

TDC afviser, at selskabet med prismodellen LRAIC bliver overkompenseret for at give konkurrenterne adgang til det rå kobber i Danmark.

Det er en rapport fra IT- og Telestyrelsen, der på ny har fået TDC's konkurrenter ud af busken med beskyldninger om, at det tidligere telemonopol får alt for mange penge for at udleje sin infrastruktur.

Hos TDC mener vicedirektør Jens Hauge derimod, at rapporten dokumenterer lave priser i Danmark.

- Hvordan kan man i rapporten påstå, at prisen på rå kobber herhjemme er for høj, når rapporten samtidig selv dokumenterer, at Danmark har EU's næstlaveste priser? TDC's priser er langt lavere end for eksempel Telias priser i Sverige, siger han i en skriftlig udtalelse.

Jens Hauge understreger samtidig, at prismodellen LRAIC er politisk vedtaget og fastsat af IT- og Telestyrelsen.

Ideen med LRAIC er at øge udgifterne til at leje sig ind på TDC's net, så konkurrenterne i stedet vil vælge at opbygge deres egen infrastruktur.

TDC forsvarer sig derfor med, at prissænkninger bare vil give konkurrenterne endnu mindre anledning til at skabe en konkurrerende infrastruktur.

- Hvis rapportens konklusioner føres ud i livet, så er det endegyldigt slut med den politiske vision om at skabe det bedste og billigste telemarked i Europa med flere konkurrerende telenet, udtaler Jens Hauge.

Hos IT- og Telestyrelsen ser man ikke rapporten som et tegn på, at TDC bliver overbetalt for det rå kobber, men som en anledning til at undersøge det.

Telestyrelsen har i forvejen valgt at droppe den planlagte forhøjelse af priserne i år, som LRAIC ellers havde lagt op til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis