Ghana køber dansk tele-uddannelse

Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby skal hjælpe med at gøre 40 ghanesere til tekniske eksperter på it- og teleområdet. Teleselskabet Ghana Telecom betaler for uddannelsen og er dermed med til at sikre niveauet i Danmark.

Et mangeårigt samarbejde mellem teleselskabet Ghana Telecom og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby fører nu til, at 40 ghanesere fra november skal gennemføre en dansk master-uddannelse i it og tele.

Dansk tovholder er professor Knud Erik Skouby fra det nye center for teleinformation på DTU, CICT.

- Tanken er at lave en MBA for teknikere, altså lave en uddannelse på højt niveau for folk, som har en teknisk baggrund og vil blive ved med det. De skal ikke blive ledere, men blive i teknikken, siger han.

Master-uddannelsen er udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet og blev sidste år gennemført af 15 danskere.

Sikrer niveau

Knud Erik Skouby mener, at aftalen med Ghana Telecom er med til at sikre det høje niveau.

- Udover at hjælpe Ghana er en motivation fra vores side også at holde en betalingsuddannelse i gang i Danmark. Markedet i Danmark er behersket, siger han.

Ved at sælge uddannelsen til ghanesiske telefolk kan DTU fortsat udvikle undervisningen og betale for lærere på et højt niveau.

Det afrikanske land har omkring 21 millioner indbyggere, og Ghana Telecom overtrumfer TDC i antallet af ansatte, selvom kun en mindre del er teknikere.

Styres af Telenor

Ghana Telecom administreres af norske Telenor, der også ejer Sonofon og Cybercity, på en såkaldt management-kontrakt. Nordmændene ejer altså ikke teleselskabet men har en kontrakt på at drive det effektivt.

Den nye master-uddannelse tager to år på deltid og vil blive en blanding af undervisning på stedet og undervisning fra Danmark via nettet og videokonferencer.

DTU har tidligere udbudt en master-uddannelse for folk i branchen, der i forvejen havde en bachelor-uddannelse.

I alt har DTU samarbejdet med ghaneserne i 15 år. Samarbejdet kom med Knud Erik Skoubys ord i stand på grund af "en blanding af interesser og tilfældigheder".

IP-telefoni

Ifølge ham er niveauet i Ghana relativt højt og den nye master-uddannelse vil blive på samme niveau som i Danmark.

- I afrikansk henseende er Ghana forholdsvist veludviklet på it-området. Der findes en række nationale it-virksomheder, siger han.

Det centrale i uddannelse vil blive moderne telekommunikation, herunder IP-telefoni, moderne tjenester og softwareudvikling.

Den nye uddannelse blev ifølge mediet Ghanaweb præsenteret af chefen for Ghana Telecoms træningscenter på en konference om IP-telefoni i Ghana i sidste uge.

Ifølge Knud Erik Skouby mangler samarbejdet dog fortsat en sidste accept fra det afrikanske teleselskab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere