Artikel top billede

RTX henter ny topchef fra Systematic: Henrik Mørck Mogensen ny CEO for selskabet

Nordjyske RTX indsætter Henrik Mørck Mogensen som ny CEO. Han afløser Peter Røpke, der fratræder om få uger.

Den nordjyske teleproducent RTX indsætter Henrik Mørck Mogensen som nye CEO.

Det sker 1. marts 2025, hvor han overtager posten som selskabets administrerende direktør.

Henrik Mørck Mogensen afløser Peter Røpke, der imidlertid fratræder sin stilling med udgangen af november måned efter otte år på posten.

Frem til den nye CEO’s tiltræden, vil selskabet ifølge RTX blevet ledet af den samlede direktion samt bestyrelsen i fællesskab.

Henrik Mørck Mogensen kommer fra Systematic, hvor han i de seneste par år har været direktør - ‘Group Senior Vice President’ - for selskabets HealthCare-division.

Han har desuden tidligere været administrerende direktør for Frameo, som for et par måneder siden vandt Commputerworlds Top 100 og dermed titlen som Danmarks dygtigste it-virksomhed.

“Han [Henrik Mørck Mogensen, red] kommer med solid kommerciel og strategisk ledelseserfaring og har en stærk teknisk baggrund inden for både hardware- og softwareprodukter og -platforme,” meddeler RTX.

Selskabets bestyrelsesformand, Peter Thostrup, meddeler, at den nye CEO for RTX er et ‘perfekt match’ for selskabet med hans tekniske, kommercielle og strategiske erfaring.