Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Du har formentlig aldrig hørt udtrykket “seeing is doing”, for normalt tænker vi om vores synssans som noget, der i hvert fald på overfladen bekræfter os i, at noget er sandt. Det vil sig ‘seeing is believing’.
Vi går imidlertid imod en fascinerende fremtid, hvor alene hjernens evne til at se ting samt ‘ønsket om handling’ kan flytte objekter.
Det kunne lyde som ren science fiction, men det er allerede nu virkelighed takket være AI.
Rumlig intelligens i praksis
For at det ikke skal blive alt for langhåret, så lad mig med det samme komme med et konkret eksempel, der er hentet fra den anerkende AI-ekspert og forsker Fei-Fei Li’s seneste TedTalk.
Li er iblandt de førende AI-eksperter i verden, og hendes team laver banebrydende forsøg og cases med kunstig intelligens.
Her arbejder de blandt andet med såkaldt ‘spatial intelligence,' hvilket på dansk kan oversættes til ‘rumlig intelligens’ og er den menneskelige hjernes evne til at visualisere, rotere, transformere og manipulere objekter.
Denne intelligens har Fei-Fei Li’s team indarbejdet i en hjelm, som personen, der bærer den, kan styre udelukkende igennem hjernesignaler.
I eksemplet her laver testpersonen en sandwich ved at personen sender hjernesignaler til en robotarm, der så udfører de ønskede bevægelser.
Det banebrydende er, at denne overførsel af rumlig intelligens til virkeligheden sker UDEN, at noget er opereret ind i hjernen.
Det kræver altså ingen farlige eller invasive operationer, men sker igennem brugen af sensorer og AI.
I praksis er der tale om et samarbejde imellem menneske og robot, hvor computerens algoritmer er trænet til at forstå rumlig intelligens og opfatter hjernens signaler, der så oversættes til handlinger via robotarmen.
At forstå rumlig intelligens bedre – hverdagseksempler
Rumlig intelligens er én af menneskets forskellige intelligenser, som vi blandt andet kender fra psykologen Howard Gardner, der taler om alt fra kreativ intelligens til matematisk intelligens; kropslig intelligens m.m.
Rumlig intelligens fokuserer på, hvordan vi som mennesker oversætter de ting, vi observerer i verden, til koncepter.
Denne mentale model bruger vi eksempelvis, når vi skal anvende et kort, når vi maler, når vi designer, når vi laver skulpturer, eller når vi løser puslespil.
I alle førnævnte eksempler hjælper vores hjerne os med at se, forstå og skabe sammenhæng imellem objekter og deres sammenhænge i et ‘rum’.
Med rum menes ikke eksempelvis et badeværelse, men rum forstået som det, som vi sanser, og siden anskuer som værende et rum.
Det kunne være rum forstået som en gågade; en kirke; et kontor; en skovsti etc.
Vores hjerne lærer og husker livet igennem sådanne rumlige relationer imellem objekter samt omdanner dem til koncepter.
Det gør os i stand til at løse opgaver, der kræver enten visuel tænkning; evnen til at rotere eller flytte ting eller evnen til at genkende rumlige mønstre.
Og så får den rumlige intelligens os ikke mindst til at handle!
Rumlig intelligens indenfor kunstig intelligens
I AI-verden sker der lige nu store fremskridt indenfor eksempelvis at udfolde enkeltbilleder til 3d eller video-animationer ved, at den kunstige intelligens trænes ud i rumlig intelligens.
Vi bygger altså modeller, hvor man kan uploade et billede og så få computeren til at skabe ‘rummet’ og bevægelserne omkring:
Når den gør dette, så lærer den samtidig omkring relationerne imellem objekterne.
Hvis du har prøvet AI-værktøjer som Midjourney, DALLE og andre, så er du måske stødt på, at computeren nogle gange har svært ved at relatere objekter til hinanden.
Eksempelvis hvis en kvinde drikker en kop kaffe, eller hvis du beder den lave en video, hvor en helikopter flyver rundt inde i en skov.
Hvis vi som mennesker skulle flyve en helikopter rundt inde i en skov, så ville det også kræve en hel del træning, og på mange måder er det den samme rumlige træning, som AI lige nu er i gang med. Blot sætter den ikke livet på spil og skal udelukkende, i dette tilfælde, kunne vise det rent visuelt i for eksempel 3D eller video-format.
Når rumlig intelligens bliver til handlinger
Nu brugte jeg et billede af en kat ovenfor, men endnu mere interessant bliver det med følgende kattebillede:
Hvad der nemlig sker i de fleste menneskehjerner, når vi ser dette, er, at vores rumlige intelligens samtidig får os til at ville handle.
Mange hjerner vil se på billedet og instinktivt tænke, at de skal gøre noget for, at glasset med mælk ikke vælter.
Det er en kombination af vores rumlige intelligens og så indlært mønstertænkning, der tilsammen fortæller os, at noget skal gøre.
At se bliver altså til at ville handle, og hvor eksemplet med robotarmen, jeg indledte med, rent bogstaveligt handlede om at handle, så er implikationerne af ‘Seeing is doing’ endnu bredere her.
Hjernen kan således tilskyndes og motiveres til at handle ved at præsentere den for billeder, som trigger vores rumlige intelligens.
Dette åbner spændende perspektiver for, hvordan vi igennem kommunikation, markedsføring etc. kan hjælpe hjernen med at ville gøre noget. Naturligvis perspektiver der både kan bruges konstruktivt og misbruges.
Uanset hvad så er det fascinerende, at vi på et stadigt dybere plan forstår, hvorledes vores forskellige sanser og intelligenser kan bringes i spil på nye måder, hvor ‘seeing is believing’ går fra at være en metafor til at ganske konkret og lavpraktisk samspil imellem menneske og AI.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.