Trådløs på nettet i lufthavnen

Passagerer i Københavns Lufthavn kan nu komme på internettet ved brug af den trådløse standard 802.11b. Tjenesten kan bruges af alle passagerer i lufthavnen, som har en pc med trådløst netkort, og det koster 50 kroner for en time på nettet.

Gratis i oktober

Skal du snart ud at rejse, så medbring din bærbare pc eller lommecomputer. Passagerer i Københavns Lufthavn kan nemlig nu komme gratis på internettet ved brug af den trådløse standard 802.11b også kaldet WLAN. Den nye tjeneste vil være gratis i hele oktober, og derefter skal man betale via kreditkort.

Tjenesten er placeret lige efter sikkerhedskontrollen i terminal 3 mellem Gate C1 og C9, og alle har mulighed for at bruge det trådløse netværk. Området er altså ikke placeret i et specielt business-område, som andre nyhedstjenester har skrevet.


Oversigt over området i Københavns Lufthavn, som også kan ses på Lufthavnens site.

Der kan være op til 100 brugere på det trådløse netværk. For at bruge det trådløse netværk i lufthavnen skal brugerne have en bærbar pc eller en lommecomputer med et netkort, der understøtter den trådløse IEEE standard 802.11b. Når en bruger starter sin pc op og forsøger at gå på internettet for eksempel ved at aktivere en browser, så bliver man automatisk dirigeret til en speciel startside, hvor man skal logge ind.

I oktober måned er der gratis adgang, så en bruger skal ikke foretage et konkret login. Senere hen skal der betales for den trådløse tjeneste, og derfor skal brugere logge ind ved angivelse af navn, e-mail adresse, kortmærke, kortnummer og udløbsdato. Derudover skal man angive hvor mange timers forbrug man vil købe. Tid og beløb bekræftes, og beløbet vil herefter blive trukket fra brugerens kontonummer. Den trådløse standard 802.11b indeholder muligheden for at kryptere oplysninger ved brug af krypteringsprotokollen WEP. Systemet i Københavns Lufhavn benytter derfor WEP-protokollen til at kryptere alle følsomme oplysninger.

Bluetooth

Priserne for at bruge det trådløse netværk bliver 30 kroner for en halv time, 50 kroner for en time, mens 4 timers forbrug koster 80 kroner. Selv om man vælger en time, men kun bruger tre kvarter, kommer man til at betale for en time.

Selvom specielle business-områder tilbyder gratis internetadgang fra områdernes egne computere, så har Københavns Lufthavn valgt at den trådløse tjeneste kommer til at koste de ovennævnte beløb. Dette er sket for at dække omkostningerne ved installation og vedligeholdelse af netværket, og fordi tjenesten udbydes til alle og ikke kun til business-kunder.

Efter login og betaling kan brugeren dirigeres til en speciel startside med oplysninger om det trådløse netværk eller andet. I øjeblikket er det dog brugerens egen startside som benyttes.

Hvis brugeren eksempelvis skal hente en kop kaffe, kan man bare logge af netværket, og bagefter logge på igen. Et program kontrollerer, hvor lang tid man har været logget på, så der er ingen grund til at skynde sig med kaffen. Når tiden er udløbet vil man blive dirigeret til startsiden igen, og så skal man betale igen, hvis man vil surfe videre.

Den trådløse tjeneste i Københavns Lufthavn bygger på et system, som er udviklet af Aptilo Networks. Systemet understøtter også den trådløse standard Bluetooth, men Københavns Lufthavn har valgt at den trådløse tjeneste i første omgang kun skulle prøves med 802.11b-standarden. Hvis erfaringer viser sig at være gode med 802.11b, så vil der også blive tilbudt en tjeneste til Bluetooth-brugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere