Det har været dyrt at være gamer de seneste år hvor komponentmangel, inflation og krypto-boom alle har været med til at presse prisen for særligt grafikkort i vejret.
Derfor har det også været yderst begrænset med udvalget i det budgetvenlige prisleje under de 200 dollar, eller under de 1500 kroner herhjemme.
Efter at have overset segmentet igennem de sidste fire år (siden GTX 1650 kortet), er selskabet klar med et bud som herhjemme debuterer lige under de 1.500 kroner: GeForce RTX 3060 6GB.
Strømbesparende kort
Nvidia RTX 3050 6GB er som navnet antyder ikke en del af selskabets nyeste 4000-serie, men er bygget omkring den GA107-chip, som også findes i RTX 3050 4GB og 8GB varianter.
Modellen får mere hukommelse end den tidligere grundmodel, men denne er nu tilsluttet via en 96-bit bus, mod 128 bit i forgængeren, med mindre båndbredde til følge.
Samtidig er frekvensen på RTX 3050 6GB sat voldsomt ned for at holde sig under et strømbudget på 70 watt. Det betyder at den maksimale frekvens holdes til 1,47 GHz mogd 1,78 GHz i RTX 3050 8GB, mens der samtidig ikke er behov for noget dedikeret strømstik fra strømforsyningen.
Antallet af CUDA-kerner er også reduceret til 2.304 mod 2.560 i RTX 3050 8GB.
Alligevel bør det række til at levere ydelse et godt stykke over den tidligere budget-basker GTX 1650, mens det samtidig bør kunne matche AMD’s budgetmodel RX 6500 XT. Samtidig tilbyder RTX 3000-seriens DLSS-funktioner, der øger kvaliteten via kunstig intelligens i opskalerede spil.
Det reducerede strømforbrug betyder, at kortet kan leveres i mere kompakte versioner end traditionelle grafikkort, såsom mini-ITX eller versioner i halv højde.
Kortet har dansk salgsdebut i begyndelsen af februar.