Poker-robotter vil dominere nettet

Poker-spillende computere bliver den næste udfordring for programmører over hele verden. Over 600.000 kroner i præmiepenge står på spil i en turnering, som indleder en ny æra for poker-computere, der i dag er alt for lette at bluffe.

Båret frem af massiv tv-dækning strømmer poker-bølgen over Danmark såvel som resten af verden, og computerne gør nu sit reelle indtog i spillet, skriver Los Angeles Times.

I næste måned afholdes verdens første pokerturnering for computere i Las Vegas, hvor mere end 600.000 kroner står på spil.

Poker er en kæmpe udfordring for verdens programmører, efter computere tidligere har sat sig på både skak og senest backgammon.

Mest dramatisk var det i 1997, da verdensmesteren i skak, Garry Kasparov, tabte til IBM's supercomputer Deep Blue.

Bluff

I poker spiller psykologi og bluff en langt større rolle, og det gør det sværere for computerne at matche det menneskelige sind.

Ifølge Los Angeles Times udgør poker-programmer dog allerede i dag en problem for pokersider på nettet, en voksende milliardbranche.

Her er poker-programmer uvelkomne, fordi de er i stand til at vinde over dårlige modstandere.

For at skabe opmærksomhed har arrangørerne af den kommende pokerturnering tænkt sig at udfordre vinderen af verdens største turnering, World Poker Tour, selvom computeren på forhånd ikke spås nogen chancer.

Dansk stjerne

Her kan der meget vel blive tale om en dansk hjerne, der skal bevise poker-computernes foreløbige underlegenhed.

Danske Gus Hansen er en af pokerverdenens store stjerner og har alene i World Poker Tour vundet mere end 12 millioner kroner.

Den professionelle pokerspiller Paul Magriel har tidligere sagt, at en computer aldrig kunne vinde backgammon, men tog altså fejl. Nu har han ingen illusioner om pokerspillet, som han forventer erobret i løbet af få årtier.

- Det var en smule deprimerende i skak og backgammon, at computerne blev så gode. I poker vil det ikke rigtigt gøre mig nedtrykt. På en måde forventer jeg, at det vil ske på et tidspunkt, siger han til Los Angeles Times.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere