Det har længe været god latin i virksomheder og organisationer at dyrke en fleksibel, omstillingsparat og såkaldt ”agil” ledelsesstruktur.
Det har samtidig krævet, at man har givet plads til de såkaldte uformelle ledere.
De har ofte titler som teamleder, projektleder eller teamkoordinator, men har altså ikke nødvendigvis de samme beføjelser som en formelle chef – men står omvendt heller ikke på lige fod med deres kolleger.
Det øger risikoen for, at denne uformelle leder ikke fungerer lige så effektivt, som man egentlig kunne, fordi man bliver usikker på, hvordan man egentlig påtager sig sin rolle bedst muligt.
Derfor prøver rådgiver og forfatter Pernille Taarup nu at klæde de uformelle ledere bedre på til de udfordringer, der måtte komme.
Bogen ”Jeg er ikke chef, men jeg skal lede” udkommer 3. november og behandler bl.a. emner som ledelsesmandat, autoritet, forventningsafstemning og meget mere.
Udover en række virkelighedsnære cases giver den også redskaber til, hvordan man kan håndtere de uvante situationer man står i som uformel leder.
Titel: Jeg er ikke chef, men jeg skal lede.
Forfatter: Pernille Taarup.