Blind TDC-hacker fortsætter chikane

En dom i Københavns Byret har ikke sat en stopper for den 25-årige blinde mand, som har ringet til TDC 150.000 gange på ét år. Allerede dagen efter dommen var han igen i gang ved tasterne, og TDC er blevet tvunget til at give ham et fastnetnummer.

Som frygtet er TDC ikke sluppet for den 25-årige, blinde mand, der har ringet til selskabet 150.000 gange på ét år, selvom han mandag blev idømt ambulant behandling i Københavns Byret.

- Det er dybt frustrerende. Vi kan se, at han ringer, for vi følger jo trafikken, og vi kan se, at han ringer mange opkald. Vi kan blandt andet se, at han ringer til forskellige politikredse, siger Christian Voetmann, afdelingschef i TDC's juridiske afdeling.

Den 25-årige har været en pine for TDC igennem mere end et år, og allerede sidste år anmeldte teleselskabet ham til politiet.

Chikanerer ansatte

Det førte til den straffesag, som i mandags endte med, at han ved Københavns Byret blev dømt for brugstyveri og trusler, men frifundet for forstyrrelser af telefonanlæg.

Manden valgte på stedet at anke dommen.

- Vi afventer nu, hvad der sker. Men det korte af det lange er, at vi kan konstatere, at han er begyndt igen. Og det skete allerede dagen efter, han var blevet løsladt, siger Christian Voetmann.

Selv har han ligesom andre TDC-medarbejdere oplevet at blive ringet op ved midnat adskillige gange i træk, hvor røret blev lagt på.

Autistiske træk

Hele sagen har sat spørgsmålstegn ved sikkerheden i TDC's systemer, fordi det er lykkedes den blinde mand at hacke sig ind i systemerne og blokere både opkaldssystemer og omstillingsanlæg.

Ifølge TDC er sagen dog så atypisk, at den ikke giver anledning til at ændre hele telefonsystemet.

- Vi politianmeldte ham ikke, fordi vi gerne vil have ham frihedsberøvet. Vi vil bare så gerne have, at han holder op med det her, fortæller Christian Voetmann.

En mentalundersøgelse af den 25-årige mand har vist, at han har autistiske træk og har en hjerne, der nærmest fungerer som en computer.

Indtil videre forsøger TDC at registrere alle opkald. Teleselskabet opsagde sidste år mandens telefonnummer, men en afgørelse fra Teleklagenævnet tvang i sidste måned TDC til at oprette et nyt fastnetnummer til manden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere