Kan en kunstig intelligens svare på, hvad en kunstig intelligens kan bruges til? Måske spørgsmålet synes enkelt, men svaret er det langt fra.
Da FOF Vest udfrittede OpenAI’s chatbot, Chat GPT, kom der en hel liste af svar retur.
Da FOF jo står for Folkeligt Oplysningsforbund, er næste skridt naturligvis at indkalde en ekspert til at udlægge sagen for folket. Det er præcis, hvad FOF Vest har gjort.
I foredraget ”AI og Chat GPT - hvad kan du bruge kunstig intelligens til?” går AI-ekspert Benjamin Kloster om bord i baggrunden for kunstig intelligens, hvordan det fungerer i dag, og hvordan den i fremtiden vil forandre vores verden.
Til daglig er Benjamin Kloster konsulent hos virksomheden JVR Consult med fokus på, hvordan AI anvendes i virksomheders markedsføring.
Få kan være uenige i, at kunstig intelligens er et enormt og vildtvoksende område. Af de mange svar Chat GPT gav kan blandt andet nævnes robotteknologi, dataanalyse, hjælp til diagnostik og billedgenkendelse.
Og ja - chatbotten nævnte også NLP. Det vil sige den sprogbehandling en AI anvender og oparbejder for at gøre computere i stand til at kommunikere med mennesker på vores eget sprog. Blandt andet, når vi er i dialog med en chatbot.
Titel: AI og Chat GPT - hvad kan du bruge kunstig intelligens til? / 13. august på Hovedbiblioteket i Esbjerg
Læs mere her: www.fof.dk/da/vest/foredrag/foredragsfestival / Tag en chat med Chat GPT: https://openai.com/chatgpt