Artikel top billede

(Foto: CoWomen)

København på en 17. plads over gode byer for kvinder at starte tech-selskaber

København når en 17. plads på en liste over 55 byer over hele verden, hvor det er særligt godt for kvinder at starte tech-virksomhed fra.

København er i top-20 over de første byer i verden, du skal overveje at starte din tech-virksomhed fra, hvis du er kvinde. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, der er udarbejdet af teknologi-selskabet Dell.

Ud af 55 byer over hele verden er København på en 17. plads som stedet, hvor kvindelige iværksættere har de bedste muligheder for at starte, drive og vækste deres forretning.

I top tre af rapporten, der hedder Dell Women Entrepreneurs Cities Index 2023, ligger London, New York og Bay Area - sidstnævnte er en by i San Francisco.

Af andre byer, som ligger i lande, som Danmark ofte sammenligner sig med, er Stockholm på en 5. plads, Berlin på en 15. plads og Amsterdam på en 16. plads.

Men listen er generelt tæt domineret af amerikanske storbyer. Foruden New York er Chicargo, Los Angeles, Boston, Washington DC, Seattle, Vancouver og Atlanta med i top-20-listen.

En af de faktorer, som København scorer højt på i rapporten, er graden af digitalisering i samfundet. Her placerer København sig suverænt på førstepladsen. Af andre faktorer analysen måler på er markedsmuligheder (hvor København isoleret set får en 48. plads), talentmasse (37. plads), kapital (17. plads) og kultur (15. plads).

Ud over at være topscorer i teknologikategorien er København i toppen af den såkaldte Momentum Score, der kigger på de forskellige byers udvikling siden Dell Women Entrepreneurs Cities Index-rapport udkom første gang i 2017.

I årets rapport indtager den danske hovedstad femtepladsen på Momentum Scoren efter Delhi, Shanghai, Dublin og Dubai, hvilket altså giver København en andenplads blandt de europæiske byer.

I rapporten står der:

"I den politiske undersøjle (4.) udmærker København sig i sine åbne data-initiativer, tilgængelighed pr. indbygger af teknologiuddannelsesorganisationer for kvinder, smart city-politikker og cybersikkerhedsforanstaltninger."

Men selv om København når op i top-20, så er der stadig plads til forbedringer, lyder det fra Heidi Have, der er salgsdirektør hos Dell Technologies i Danmark.

Det viser sig nemlig, at andelen af kvindelige iværksættere i danske startups stadig er forholdsvis lav.

Derudover ligger København i den nederste halvdel, både når man ser på andelen af kvinder på de bedste universiteter og i forhold til at kunne søge investeringer forbeholdt kvindelige iværksættere.

"Det er desværre ikke overraskende, at København halter bagefter, når det kommer til antallet af kvindelige iværksættere. Andre rapporter fra f.eks. Dansk Erhverv viser jo også, at det blot er fem pct. af alle nye danske iværksættere, der er kvinder, hvilket er under OECD-gennemsnittet på 8,4 pct," siger Heidi Have.

"Som samfund har vi derfor brug for, at vi er væsentligt bedre til at gøde jorden for nye kvindelige iværksættere, hvis vi skal skabe flere danske kvindelige startups i fremtiden. Ellers bliver det svært at opleve en fremgang for Danmark i rapporter som vores."




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere