Skiftet til el i biler viser med al tydelighed, at der er store gevinster at hente ved at være effektiv.
Det blev jeg mindet om tidligere på måneden, da Audi fremviste sin reviderede E-tron elbil, som med en overhaling af batteriet, motoren og aerodynamikken fik selskabets luksusflyder til at gå fra jævne 450 til 600 kilometers rækkevidde.
Hos Hyundai har man gjort sig lignende tanker med udviklingen af Ioniq 6.
Her har man taget udgangspunkt i den ekstremt hurtigt ladende E-GMP platform fra Ioniq 5, men i stedet for at fintune 5’eren, har man klemt den ned i et stykke særdeles vind-effektivt karrosseri.
Resultatet? Et stykke elbil, som både kører langt på ’literen’ og tanker hurtigt op på farten.
Mislykket front
Hyundai Ioniq 6 er skabt til at skære sig igennem vinden så nænsomt som muligt for at spare på elektronerne i batteriet.
Den mission er lykkedes med en CW-værdi på 0,21 – noget af det laveste på markedet til dato og omkring 10 procent bedre, end hvad den ellers pænt vindglatte Tesla model 3 kan mønstre.
Formen på bilen er også derefter, hvilket resulterer i en lidt aparte profil, der ligesom med Mercedes EQE eller EQS signalerer, at vi her har en bil, som er designet mere med en vindtunnel end et lækkert design for øje.
Selv om Ioniq 6’s grundform er blød som et suttet bolsje, har Hyundai forsøgt at pifte liv i formen ved at skære skarpe designelementer ind i formen såsom en bagrude og nogle baglygter, der flugter ud i en spids og en dobbelt hækspoiler bagpå.
Smag kan som altid diskuteres, men resultatet er i min optik et miskmask af elementer, som ikke helt hører sammen.
Fronten er den værste synder her, hvilket Hyundai vistnok selv har indset, for på selskabets egen Ioniq 6-hjemmeside, har man valgt slet ikke at vise bilen forfra.
Noget er tydeligvis gået galt i eksekveringen fra dengang Hyundai fremviste sin nydelige ’Prophecy’ frem til nu, hvor Ioniq 6 er landet på de danske veje.
Til sidst skal det bemærkes, at Ioniq 6 ligesom Ioniq 5 er en noget større bil, end den ser ud til at være. Med 4,85 meter i længden er den halvvejs mellem en Tesla Model 3 og en Model S i længden.
Mærkelige dispositioner
Det, der ud af til er tabt, kan hurtigt vindes igen, hvis det indvendige lever op til Ioniq 6’s ambitioner om at være en sportslig coupé.
Det er også tilfældet ved første øjekast, hvor min testbil med sort interiør veksler mellem at være minimalistisk og praktisk.
Detaljer såsom en skuffe til handskerummets dikkedarer og flere lommer til afsætning af øvrigt tingeltangel vil også glæde i hverdagen og især på langfarten.
Mens bilen ser nydelig ud indvendig, fordufter det fine indtryk, så snart du bemærker, at det er hul og hård Playmobil-plast, der omgiver dig nærmest allevegne.
Udsynet og pladsen foran er til gengæld god, særligt for en coupé-lignende bil at være.
Bagpå byder Hyundai tilmed på oceaner af knæplads, mens man til gengæld har overset, at mennesker på over 180 centimeter vil få omarrangeret frisuren af det skrående loft.
Allerbagerst lider bagagerumspladsen, og åbningen udfordres af den skrående taglinje.
Ioniq 6 må ligesom Ioniq 5 trække op til hele 1.500 kilo på krogen, hvilket kan afhjælpe situationen, hvis der skal bugseres noget stort.
Perfekt afstemt
Mens man altså kan ærgre sig over designet og materialerne, skal der lyde ros til de sydkoreanske ingeniører, der har fintunet den undervogn og den styring, man får til disposition.
Ioniq 6 føles som kompetent over bumpene, men alligevel tilstrækkelig fast i fjedringen til at man vil kalde bilen dynamisk.
Styretøjet er også velafstemt og kan nudges i retning af det mere sportslige og direkte eller det komfortable ved en af de udvalgte køreindstillinger.
Dagens testmodel er udstyret med 229 hestekræfter, hvilket er nok til at sende kareten fra 0 til 100 på 7,4 sekunder.
Det er ikke rekord-hurtigt, men kvikt nok til dagen, vejen og mere til – særligt fordi kræfterne leveres effektivt til asfalten, selv på en våd og kold dag.
Gearet til langfart
Ioniq 6’s store svendestykke ligger i dennes kombination af særligt hurtigladende evner med en strømeffektiv formgivning.
Her får man ligesom i Ioniq 5 et batteri på sunde 77,4 kWh, men her rækker det til at køre næsten 100 kilometer længere på en fuld opladning.
Den maksimale rækkevidde på 614 kilometer kræver dog, at du vælge de mindste hjul på 18”.
Den større 20” option er ganske vist pænere at se på, men den barberer hele 70 kilometer af rækkevidden.
Det fornuftige vil altså være at spare de 10.000 kroner, som den opgradering koster.
I den halve dag, jeg har trillet omkring med bilen på en vinterkold dag med støvregn, lød forbruget på lige under 18 kWh per 100 kilometer ved motorvejskørsel. Det svarer til 430 kilometer – et meget flot tal.
Der, hvor Ioniq 6 for alvor vil brillere, er ved ladestanderen, hvor den kan tage imod hele 239 kW.
Under optimale betingelser er det nok til at samle strøm til 350 kilometer på et kvarter. Altså lige tid nok til at få en kop kaffe og tisse af, før man tager næste motorvejsstræk på tre timer.
Vi er der, hvor det er føreren og ikke bilen, der sætter begrænsningen for, hvor hurtigt du kan nå at køre ned til Gardasøen eller den franske Riviera.
Plaget af pris- og leveringskvaler
Ioniq 6 kan køre langt på elektronerne og tage imod dem som kun få andre elbiler. Og det gør, at den tilbyder noget unikt: Den er en oplagt elbil til at krydse kontinenter med.
Disse enestående evner får du desværre lov til både at betale for og vente på, for priserne debuterer ved knap 400.000 for fornøjelsen.
En grundmodel til 374.995 kroner eksisterer, men batteriet er her amputeret med en tredjedel, så det blot tilbyder uinteressante 429 kilometers rækkevidde - den springer du bare over.
Basispakken ’Essential’ er heldigvis ganske velekviperet og Advanced til yderlige 30.000 kroner giver adgang til lækkerier som heads-up display, elbetjente sæder, mere avancerede assistenter og varme i sæderne bagpå.
Ligesom med Ioniq 5 har selskabet svært ved at levere varerne.
Hyundai oplyser, at man skal være indstillet på at bestille snarest fra forudbestillingen åbner 14. april, hvis man vil have sin bil leveret i år.