Der er subpoenaer på vej til en række amerikanske tech-topchefer.
Det republikanske kongresmedlem James Daniel Jordan, der er formand for House Committee on the Judiciary, som er en komité i Repræsentanternes Hus, har meddelt, at udvalget har sendt inkaldelser til følgende CEO’er:
Satya Nadella fra Microsoft, Mark Zuckerberg fra Meta, Andy Jassy fra Amazon, Sundar Pichai fra Alphabeth og Tim Cook fra Apple.
Det skriver Wall Street Journal.
De såkaldte subpoenaer er en del af republikanernes plan om at granske kommunikationen mellem Biden-administrationen og tech-giganterne for at undersøge, hvordan tech-giganterne censurerer indhold, der går imod det Hvide Hus’ politik.
Eksempelvis synspunkter om Covid-19. Og generelt om bestemte politiske synspunkter censureres, skriver mediet.
Nogle af tech-giganterne har meddelt, at de allerede arbejder med House Committee on the Judiciary.
"Vi er begyndt at producere dokumenter, er engageret i udvalget og er forpligtet til at arbejde i god tro," sagde Kate Frischmann, talskvinde for Microsoft ifølge mediet.
Talsmand fra Meta Andy Stone sagde, at virksomheden "allerede er begyndt at producere dokumenter som svar på udvalgets anmodninger og vil fortsætte med at gøre det fremover."
Komitéen har ikke valgt at indkalde Twitter, da denne platform opfattes som venligsindet over for republikanske synspunkter, skriver Wall Street Journal.