Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er alternativerne til Google Analytics: Det simple, det fornuftige og det avancerede

Google Analytics er sat i skammekrogen af Datatilsynet. Hvad gør man så, hvis man vil kontrollere trafikken på sin hjemmeside? Her får du gode råd – plus tips til tre vidt forskellige alternativer og en bonus-løsning.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mange danske virksomheder står til helt at miste overblikket over, hvor mange der besøger deres hjemmeside, hvad de kigger på, og hvor de bevæger sig hen. Det er konsekvensen af Datatilsynets nylige bandbulle mod den mest udbredte brug af webanalyseværktøjet Google Analytics, hvor personfølsomme oplysninger risikerer at blive lagret på servere i et efter GDPR-reglerne usikkert land, nemlig USA.

Så hvad nu – hvad skal man gøre, og hvilke reelle alternativer til Google Analytics findes der?

Ifølge strategisk rådgiver Bo Mikael fra det digitale bureau Peytz A/S skal man som virksomhed starte med at slå koldt vand i blodet og se på, hvilke behov man har for viden om webbrugerne på ens hjemmeside.

Server der anonymiserer data

”En mulighed er at beholde Google Analytics, for hvis man ikke har behov for segmenterede data eller anden avanceret viden om sine brugere, så er der ikke længere tale om ulovlig brug,” forklarer Bo Mikael.

”Man skal dog beskrive sin egen løsning og begrunde, hvorfor man mener, at man ikke overtræder GDPR-reglerne.”

”Man kan også vælge at koble en ekstra server, en ”reversed proxy” op bag ved Google Analytics. Den kan anonymisere data, så ingen personfølsomme oplysninger kan spores,” fortsætter han.

Bo Mikael Der findes gode alternativer til Google Analytics, mener Bo Mikael.

”Der har tidligere været historier fremme i pressen om en fransk løsning, som kostede over 50.000 kroner, men det behøver slet ikke være så dyrt og kompliceret. Mange bureauer udvikler i øjeblikket færdigpakkede serverløsninger, som kan det samme, og som koster langt mindre,” siger Bo Mikael.

Han henviser til blandt andet Peytz’ egen nyudviklede proxy-løsning, som vil være væsentlig billigere end den fransk model i både start- og vedligeholdelsesomkostninger. Løsningen er næsten færdig.

Alternativer til Google Analytics

En anden mulighed er at gå efter deciderede alternative værktøjer til Google Analytics. Også her skal man vælge ud fra sine behov for viden om de besøgende. Hvis man kun har basale behov – for eksempel som en mindre håndværksvirksomhed – kan man sagtens klare sig med et gratis eller meget billigt alternativ.

”Men hvis man er meget afhængig af sine statistikker og skal dokumentere dem over for sine kunder, så er det vigtigt, at man har et troværdigt system med mange brugere og en stor organisation bag,” rådgiver Bo Mikael.

”Vores anbefaling er at gå med en af de store. Nogle har en gratismodel, men de har alle en betalingsmodel. Det ender som regel med den sidste, men for større virksomheder er det ikke en voldsom omkostning,” siger Bo Mikael.

Han fremhæver især tre alternativer, som passer til hver sin størrelse virksomhed, en simpel og billig til små virksomheder, en mellemdyr til de fleste virksomheder og en avanceret med en masse ekstrafunktioner til helt store virksomheder. Der er en masse andre alternativer, som du kan læse om her.

Tre udvalgte alternativer – og en bonusmulighed

Men her er de tre alternativer – og en bonusmulighed – som Bo Mikael i særlig grad anbefaler virksomhederne at tage i overvejelse:

Den billige til små virksomheder:
Plausible

Det første cookie-løse statistikprogram, som fås i en ganske glimrende gratisversion, der er nem at implementere. Ikke så mange informationer som i mere avancerede løsninger. Men perfekt til helt små virksomheder, der bare vil vide, hvor meget besøg hjemmesiden får. Servere inden for EU.

Den mellemstore og fornuftige:
Matomo (billedet)

God løsning til små, mellemstore og større virksomheder. Måske det mest oplagte alternativ til Google Analytics generelt. Kan installeres gratis på egen server. Men det er ofte nemmere at vælge betalingsversionen, der benytter servere i EU. Nem at implementere. God dansk version med en intuitiv brugergrænseflade, som dog adskiller sig lidt fra Google Analytics – kræver en smule tilvænning. Priser typisk 150-600 kroner om måneden afhængigt af antal hits på hjemmesiden.

Til store virksomheder og institutioner:
SiteImprove

En omfattende løsning, der, som navnet antyder, kan bruges til generelt at forbedre hjemmesiden – blandt andet ved brugervenlighed og SEO. Der er tale om en suite af værktøjer, hvor man kan tilkøbe en statistikdel, der kan fungere som alternativ til Google Analytics. SiteImprove bruges af flere danske virksomheder og offentlige institutioner, men den er kun for de helt store spillere. Servere i EU (og Danmark). Startprisen ligger omkring 5000 kroner om måneden.

Bonus-muligheden:
Indbyggede løsninger

Hvis man har bygget en hjemmeside i for eksempel Wix eller med WordPress og har behov for basale data, men ikke vil tjekke brugerrejser og andre avancerede ting, er der en gratis eller billig genvej. Wix har et indbygget statistikværktøj, og WordPress tilbyder en række plugins til formålet, eksempelvis Insights fra MonsterInsights.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer