Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny iPhone i aften: Det kan du forvente

Så er det store Apple-dag. I aften lanceres nye iPhones og sandsynligvis også ure og andre enheder. Rygtemøllen har været i fuld gang og her får du de mest realistiske gætterier.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I aften går det løs. Apple har inviteret til event kl. 19 dansk tid. Det er ikke officielt, at det er nye iPhones, der præsenteres, men i og med at starten af september har været fast tidspunkt for iPhone-lanceringer så langt tilbage som vi kan huske, er der næppe megen tvivl om, at der er dem, der er på programmet. Men sandsynligvis ikke kun dem. En ny serie - eller måske endda to nye serier - af Apple Watch vil formentlig også blive fremvist.

Ud i rummet

iPhone 14, som den nye mobil med al sandsynlighed kommer til at hedde, vil ifølge rygterne komme i fire versioner - en mini, en Pro, en Max og en Pro Max, med forskellige skærmstørrelser og specs.

Om det bliver med denne generation at Lightning-stikket afskaffes, skal blive spændende at se. Apple har fortsat et år mere at køre på, inden EU sætter foden ned og kræver USB-C, så der er grund til at forvente at Apple giver det gamle stik en runde mere.

Samtlige modeller vil med stor sandsynlighed få en ny A16-processor, men derudover er det Pro-modellerne, der vil få det største løft.

Skærm og kameraer får angiveligt store opgraderinger, og så bliver der med ret stor sandsynlighed introduceret en helt ny feature. Apples event går under titlen "Far out" og det kan være et hint om, at der i de nye modeller, formentlig kun Pro-modellerne, bliver indført satellit-forbindelse. Den vil gøre det muligt at foretage opkald og sende beskeder, når der ikke er adgang til mobilnetværk, og er således tænkt som en nødforanstaltning.

Hvis Apple introducerer funktionen i aften, bliver de dog ikke først med den. Huawei er kommer dem i forkøbet med den nye Mate 50, som tilbyder netop denne feature.

Hårdført ud til fitness-folket

Satellit-funktionen vil måske ikke kun være forbeholdt mobilerne. Der er også en mulighed for at den kommer til Apple Watch - eller i hvert fald en af modellerne. Der går nemlig vedholdende rygter om en ny variant af Apples ur. Et Apple Watch Pro som skal være rettet mod de mest seriøse sportsfolk, navnlig dem der træner udendørs under udfordrende forhold. Ifølge rygter fra blandt andet Bloomberg vil der blive tale om et hårdført design med urkasse i titanium og stærkere glas. Dertil formentlig en ny fysisk knap, som gør det nemmere at betjene uret udenom touchskærmen, der ikke altid er ideel i eksempelvis regn eller sne. Foruden Pro-versionen kommer formentlig en ny Apple Watch Series 8 og et billigere Apple Watch SE.

Om dette holder stik må vi vente til i aften med at se. Eventet streames live på Apples hjemmeside og via Apple Event-appen kl 19.00.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere