Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Er en 16:9-skærm ikke stor nok? Så skal du have en 16:18-skærm

Forestil dig, at du stabler to 21,5" store skærme oven på hinanden, så har du denne nye "skyskraber" fra LG. Den tårnhøje monitor giver masser af plads til programmering, tekstbehandling og andre praktiske opgaver.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du ikke kan din computerskærm stor nok, så er denne nye, tårnhøje skærm fra LG måske løsningen. Brede skærme har i dag et typisk bredde-højde-forhold på 16:9. Men denne skærm dobler højden, så formatet bliver 16:18.

LG DualUp 28MB780-B har samme størrelse som to 21,5"-skærme stablet oven på hinanden, hvilket gør den særlig velegnet til kontorarbejde, herunder programmering og tekstbehandling.

Men også kreative professionelle (designere, grafikere, layoutere mv.) kan få glæde af det særlig høje skærmformat, hvor man kan arbejde med flere åbne vinduer samtidig. Her fremhæver LG også, at der er 98 procent dækning af DCI-P3-farverummet.

Kunder efterspørger mere højde

“Mere billedplads i højden er noget, der ofte efterspørges af de entusiaster, der ønsker at øge deres produktivitet, og med den nye skærm tilbyder vi praktisk talt to skærme i højde i en pakke, som er nem at bruge. Programmører leder eksempelvis ofte efter 16:10-skærme, og nogle nicheprodukter med 3:2-skærme målrettet mod at effektivisere arbejdet er også blevet solgt. Vores ambition med DualUp 28MB780-B er frem for alt at gøre det nemt at håndtere store mængder af tekst effektivt,” udtaler Christian Emmertz, It product specialist hos LG Nordic.

Billedpanelet er udviklet ud fra den nye skærmpanelteknologi Nano-IPS. Opløsningen 2560 x 2880 (SDQHD = Square Double Quad High Definition) og har en opdateringshastighed på 60 Hz. Typisk lysstyrke er 300 cd/m2, kontrastforholdet er 1.000:1, og responstiden er 5 millisekunder (grå-til-grå). Farvedybden er 10 bit pr. pixel (1,07 milliarder farver), og synsvinklen er 178 grader både lodret og vandret, oplyser LG.

Monteres på bordplade

Skærmen skulle nemt kunne monteres på en bordplade. og der er mulighed for justering i højden (165 mm) og dybden (210 mm). Den kan vippes 25 grader og drejes (335 grader). Der fås også et VESA-beslag med målene 100 x 100 mm.

Skærmen kan strømføde en computer og har indbygget KVM-switch, som gør det muligt at styre to tilsluttede enheder med kun én mus og et tastatur. Til billedoverførsel er der udover en USB Type-C-port også to HDMI 2.0-porte, oplyser LG.

LG DualUp 28MB780-B fås fra 1. juli til 5990 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere