Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny dansk app vil gøre livet lettere for elbilister

Den danske app Northe skaber et overskueligt overblik over offentlige ladestandere for at gøre livet nemmere for elbilister.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I juli 2021 lancerede Northe en beta-version af deres app under navnet Charge4Go. Efter en uge i Danmark var der 1500 brugere, der havde downloadet appen, og virksomheden har siden taget over 10% af det danske marked - helt uden at lave nogen form for markedsføring og uden en officiel lancering af den færdige app.

Dermed har virksomheden allerede indfriet deres eget mål for hele 2022, selvom platformen først lige er blevet lanceret i sin færdige version. Northe omsatte for 800.000 SEK i 2021, men prognosen er at øge omsætningen mere end ti gange i år til næsten 10 millioner svenske kroner.

Platformen er skabt ud fra ønsket om at skabe et overblik over offentlige ladestandere, så elbilister kan planlægge deres rute hjemmefra og aldrig ende i en situation, hvor de løber tør for strøm.

Planlægger din opladning

De offentlige ladestandere kan findes ved hjælp af kortfunktionen i appen, hvorfra det er muligt at få et simpelt overblik over ladestandere i området eller lade Northe planlægge din rute i forhold til, hvor bilen kan lades op på turen. Derudover er det muligt for appens brugere at sammenligne priser og betale for deres opladning direkte i appen. En service, som Northe tydeligt kan mærke har været efterspurgt på markedet, og som de selv kalder en one-stop-shop for elbilister.

“Northe er løsningen for alle, der er trætte af at lede efter ladestandere og finde ud af hvilken betalingsløsning, der virker hvor. Vi planlægger din opladning, og du fokuserer kun på, hvor du skal hen,” fortæller David Fauné, administrerende direktør i Northe.

I dag er elbilister afhængige af forskellige kort eller apps for at betale med de forskellige offentlige operatører af ladeinfrastruktur. Gennem partnerskaber med disse operatører ønsker Northe at gøre elbilkørsel let for bilisten. Northe, som planlægger at ekspandere aggressivt på nye markeder, har i øjeblikket adgang og partnerskaber til operatører, der dækker en stor del af Danmarks offentlige ladestandere, herunder E.On, Spirii, Clever, Sperto, Allego og Ionity.

Northes ydelser henvender sig både til private og virksomheder. Privatbrugere skal kunne føle sig trygge ved at bruge elbilen i hverdagen, også over længere strækninger og på bilferier, og virksomheder, der elektrificerer og skifter til elbiler, har brug for en fleksibel og pålidelig løsning til deres medarbejdere.

Hent Northe her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer