Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

CO2-beregner kan løse vanskelig klimaknude

Når kommuner, virksomheder og organisationer i dag opgør deres CO2-regnskaber, er det meget ressourcekrævende at rapportere præcist. I løbet af 2022 lancerer KMD en simpel løsning på klimaknuden, der allerede nu viser lovende resultater efter en testperiode hos danske kommuner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En ny klimaberegner fra KMD kan sammenregne CO2-udledningen bagudrettet, men den kan også gøre kommuner, virksomheder og organisationer klogere på, hvor man bør nedbringe sin udledning af drivhusgasser og hvilken indvirkning forskellige løsningsmuligheder vil have på resultatet fremadrettet.

Den nye beregner adskiller sig fra andre løsninger, fordi den kan opgøre udledning på scope 3, der er den vanskeligste kategori at måle på, da udledningerne her kommer fra en meget bred vifte af indkøbte produkter fra underleverandører. Hvorimod målingerne i scope 1 og 2 er ens egen målbare CO2-udledning i forbindelse med fx opvarmning af bygninger eller forbrug af brændstof.

Fire kommuner har de seneste måneder testet klimaberegneren, KMD Sustainious CarbonKey, og resultaterne er lovende. Foruden Sønderborg Kommune har også Samsø, Odense og Oslo deltaget i testfasen, og knap halvdelen af landets 98 kommuner har nysgerrigt fulgt med i projektet.

'Vi har været glade for at deltage i pilotprojektet og være med i udviklingen af klimaberegneren, som kan beregne C02-belastninger. Beregneren kan være med til at løse et komplekst problem, for i fremtiden skal vi sandsynligvis måle konkret på klimaaftryk i scope 3, og så kan klimaberegneren bidrage til at målrette, fremtidige klimaindsatser i Sønderborg Kommune,' udtaler Søren Jensen, der er Strategi- og Udbudschef i Sønderborg Kommune.

Kan afsløre blinde vinkler

CO2-beregneren har omfattende data om klimabelastning på alt fra brændstof, bleer, oksekød, uniformer til kuglepenne eller fjernvarme. Det er disse data, der ligger til grund for, at KMD Sustainious CarbonKey kan lave de komplicerede beregninger af den samlede klimaudledning.

"CO2-beregneren kan selvfølgelig udregne klimabelastningen for året, der gik, men endnu vigtigere kan den også vise, hvor skoen trykker klimamæssigt og hvilken effekt det vil have at ændre sin indsats på disse områder fremover. Hvad betyder det mon, hvis vi vælger mulighed A fremfor B? Det udregner den på i både scope 1, 2 og 3," forklarer Merete Søby, Executive Vice President for Data Driven Solutions i KMD. Hun tilføjer:

"Det er især udledningerne i scope 3, der er den drilske brik i puslespillet, og her kan ligge en meget stor blind vinkel. Derfor er det afgørende for at ændre adfærd og rutiner, at man kan se præcis, hvor og hvordan ens grønne handlinger kan gøre en forskel, så man målrettet kan indfri sine ambitioner og strategiske mål for en grønnere fremtid."

Dybdegående, grønne data bag klimaberegninger

De underliggende beregninger i CO2-beregneren er udført af klimaeksperter fra Viegand Maagøe, der er specialiseret i grøn omstilling og energi- og ressourceforbedringer.

"Målet er, at kommuner og virksomheder på baggrund af mængdedata i deres faktura kan autogenerere et grønt månedsregnskab på samme måde, som de i dag laver deres finansielle regnskaber. Det vil skabe et kvantespring i ESG-rapporteringen og stille danske virksomheder stærkere på det globale marked," siger Søren Eriksen, administrerende direktør i Viegand Maagøe.

CO2-beregneren sørger selv for at indsamle de relevante data fra fx indkøbssystemet, og analysen kan derfor foretages uden en forudgående og ressourcekrævende indsamling af data fra virksomheden.

KMD Sustainious CarbonKey er en del af KMD's digitale, datadrevne løsninger inden for bæredygtighed, der målrettet understøtter virksomheder og organisationer i at skubbe den grønne omstilling fremad.

Om CO2-beregneren:

• CO2-beregneren KMD Sustainious CarbonKey giver en konkret og automatiseret analyse over en kommune, virksomhed elle organisations samlede udledning af drivhusgasser på scope 1, 2 og 3.
• CO2-beregneren kan både udregne den samlede udledning bagudrettet, men den kan også se, hvor man bør mindske sin CO2-udledning og hvilken effekt det vil have, hvis man vælger nye løsninger.
• KMD Sustainious CarbonKey er klar til brug i løbet af 2022. Fire kommuner har testet løsningen, og klimaeksperter fra Viegand Maagøe har udregnet de underliggende klimatal bag KMD Sustainious CarbonKey.
• CO2-beregneren er baseret på internationale standarder. Blandt andet bruges klassifikationssystemet UNSPSC, der har mere end 80.000 varekategorier, til en præcis fastsættelse af varetypen for hvert enkelt indkøbt produkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis