Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Samsung The Frame: En nydelig ramme om din tv-oplevelse

The Frame pakker tv’et pænt ind, så det ikke gør sig negativt bemærket i stuen. Billedkvaliteten er glimrende, og med Samsungs nye soundbar er lyden enorm.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der nok mange, som ikke synes, at en stor tv-skærm pynter i stuen. Så udbredt er opfattelsen faktisk, at tv-producenterne bruger betydelige ressourcer på løsninger, der skal gøre skærmen mere stuevenlig. En af de meste gennemførte er The Frame fra Samsung,
Her er tv’et forsynet med en pæn ramme, der minder om en billedramme – en ramme, der fås i forskellige materialer og farver og er nem at skifte ud, hvis man ønsker et andet look.

Vores testeksemplar har en ramme af sort plast. Måske ikke det mest spændende valg, men ved at skifte den til eksempelvis en træramme, kommer tv’et til at ligne en klassisk billedramme.

I den nyeste model, som vi tester her, er tv’et blevet så tyndt, at det matcher en almindelig billedramme i dybden. Samtidig kommer det med en Slim Wall Mount, så det kan sidde direkte på væggen. Der følger også et par diskrete plastikben med, hvis man ønsker at stille det op.

Kun én ledning tilkobles. Resten af tv’ets tilslutninger, inklusive strøm, sidder i One Connect-boksen, der kobles i den anden ende af den slanke og diskrete ledning. En massiv boks, som du så til gengæld kan få lidt udfordringer med at gemme af vejen.

Nemt og funktionsrigt

Udvalget af tilslutninger er fornuftigt og omfatter en HDMI 2.1 (ganske praktisk afmærket med en spilcontroller), så du kan udnytte muligheden for 4K 120 Hz-gaming i de nyeste konsoller.

Opsætningen er utrolig nem. Tv’et er koblet på Samsungs SmartThings-univers. Har du i forvejen SmartThings-appen på din mobil og har oprettet en konto, skal du nærmest ikke gøre andet end at scanne en QR-kode. Ellers kan opsætningen også hurtigt klares manuelt.

Tv’et giver adgang til Samsungs sædvanlige brugervenlige menusystem, hvor du har alt, hvad man kan forlange af apps, tjenester og indstillinger.

Fuldend oplevelsen med en lydbar

Lyden fra de indbyggede højttalere er ikke fantastisk. Så selvom det strider lidt mod ideen om at minimere tv’ets tilstedeværelse, er det altså værd at overveje at supplere med en soundbar.

Et oplagt match til The Frame, hvis du vil opgradere lyden, er HW-Q810A. Det er en lydbar med trådløs subwoofer skabt til at udvide lydoplevelsen fra ethvert tv, men i særlig grad et Samsung-tv. Q Symphony gør, at lyden synkroniseres optimalt med et Samsung QLED-tv som The Frame.

De to enheder taler i det hele taget gnidningsfrit sammen, så du automatisk får den mest oplagte lydindstilling, uanset hvad du ser. Lyden tilpasses lokalet og står knivskarpt og deltaljeret, med mulighed for imponerende surround i form af Med DTS:X og Dolby Atmos. Der er godt med bund i subwooferen, så reolerne ryster, hvis du giver den maks.

The Frame udmærker sig dog ved at have ét særligt menupunkt. Under ”Kunst” er der adgang til en enorm mængde kunstværker, fra historiens største klassiske til nyere og mere perifere værker.

Samsung har for nylig indgået samarbejde med Louvre-museet, så en del af de store værker fra museet nu er tilgængelige.

Fantastiske farver

Værkerne står nydeligt på skærmen. Når du anvender The Frame som billedramme, kommer den indbyggede lysmåler til sin ret. Ved at analysere lyset i rummet tilpasser den billedet. Det gør, at værkerne fremstår pænt og naturligt på den skarpe 4K QLED-skærm.

Vil du se film, kan du få glæde af Filmmaker Mode, som afstemmer farvegengivelsen, så film og serier fremstår optimalt. Og netop på farvegengivelse er The Frame, ligesom de fleste af Samsungs tv’er, ret stærkt. Det har ikke helt samme kontrast som de bedste OLED-modeller, men farverne brænder igennem på en måde, som de færreste tv’er hamler op med.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere