Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Apples værdi eksploderer – er selskabet mere værd end hele Danmark?

Den amerikanske it-gigant Apple er mere værd en nogensinde. Aktieværdien har netop passeret de 3000 milliarder dollar. Men hvad svarer den ufattelige sum til?.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I dag steg Apple-aktien til kurs 182,88 (US-dollar), hvilket er det højeste niveau nogensinde. Det betyder, at teknologi-giganten har en samlet værdi på 3000 milliarder amerikanske dollar. Det er det samme som 19.750 milliarder kroner – eller knap 20 billioner kroner. Apple er verdens rigeste selskab.

I manges ører er et beløb af denne størrelse ganske givet ren Joakim von And, et beløb i fantasillion-klassen. Men hvor meget er det egentlig? Er Apple nu mere værd en for eksempel Danmark?

Lad os prøve i ydmyghed at sætte det i perspektiv, i dansk perspektiv. Med dagens aktiekurs er den danske transportgigant Mærsk knap 440 milliarder kroner værd på børsen. Apple har dermed en værdi, som er cirka 45 gange højere.

Novo Nordisk – Danmarks mest værdifulde virksomhed – har en børsværdi på 1300 milliarder kroner. Her må Apple ”nøjes med” at være 15 gange mere værd. Men der er altså mange flere penge i iPhones end i dansk sukkersygemedicin. Tankevækkende …

Kan Danmark ikke købe Apple?

Men hvad så med den danske stats samlede udgifter? Det er da en gigantisk pengesum. Velfærdsdanmark kan ikke bare sådan overgås!

Jo, da. Det årlige statsbudget nærmer sig de 1000 milliarder kroner. Mange, mange penge – dog blot en tyvendedel af Apples børsværdi.

Det sidste håb må så være at skyde hele Danmark ind som indsats, skubbe alle værdierne ind midt på bordet. Og hvad er så Danmark værd?

Det kan nærværende skribent ikke lige regne ud. Og undertegnede – uden økonomisk uddannelse – skal for en sikkerheds skyld tage forbehold for alle beregninger i denne artikel. Men ifølge en anden artikel, i Berlingske Tidende og skrevet i 2015, ville prissedlen på hele landet på det tidspunkt ligge omkring de 10.000 milliarder kroner.

Hvis det stadig står til troende, ville man kunne bytte Danmark for halvdelen af alle aktierne i Apple. Og det vil måske slet ikke være nogen dårlig idé. For hvem siger, at Apples kurs har toppet?




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.