Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fitness-ure gør patienter bekymrede

Selvmåleriet med apps og fitness-ure kan skabe en bedre forståelse af vores helbred, men gør os samtidig mere bekymrede, lyder konklusionen i et nyt studie, der har undersøgt oplevelsen af fitness-ure hos kroniske hjertepatienter.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Banker mit hjerte lidt hurtigt nu, og betyder det, at der er et hjerteanfald på vej? Jeg har ikke sovet så meget, som jeg troede i nat - er det skidt for mit hjerte? Sundhedsapps og fitness-ure kan give os en masse information om, hvordan vores kroppe fungerer og komme med anbefalinger til en sund livsstil.

Men selvmåleriet kan også have en bagside, viser konklusionen i et nyt studie, der har undersøgt 27 hjertepatienters oplevelser af Fitness-uret 'Fitbit', der kan måle søvn, puls og motion.

For selvom hjertepatienterne i alderen 28-74 år lærte mere om deres sygdom og blev motiveret til at motionere i de seks måneder, de gik med uret, blev de samtidig mere bekymrede, forklarer Tariq Osman Andersen, der er adjunkt på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet:

"Vores undersøgelse viser, at selvmåleriet alt i alt er mere problematisk end gavnligt, når det gælder patienternes oplevelser. Det handler om, at patienterne bruger informationen fra deres Fitbit, ligesom de ville bruge en læge. Men de får ikke hjælp til at fortolke data fra uret, hvilket gør, at de bliver unødigt bekymrede eller lærer noget, der måske ikke passer med virkeligheden," siger han.

Skaber utryghed og bekymring

Sammen med to andre forskere fra Københavns Universitet og virksomheden Vital Beats, undersøgte Tariq Osman Andersen patienter med hjertearytmi og pacemakere gennem 66 kvalitative interviews. De konkluderer, at der overordnet set er to opmærksomhedspunkter, der både indeholder fordele og ulemper ved brug af Fitbit-ure:

• Mere information beroliger, men skaber også tvivl
Patienterne føler, at de bliver klogere på deres generelle helbred, men de kæder informationen sammen med deres hjertesygdom, hvilket der ikke er et sikkert grundlag for. Hvis de eksempelvis ser, at de ikke sover ligeså meget, som de burde, bliver de utrygge og frygter, at det kan forværre deres sygdom. På samme måde kæder de ofte en høj puls sammen med øget risiko for hjerteanfald.

"Omvendt kan Fitbit-uret virke beroligende, hvis data viser, at man sover godt og har lav puls. Problemet er bare, at man ikke med sikkerhed kan bruge data i direkte relation til hjertesygdommen, fordi uret er udviklet til sport og wellness og ikke til håndtering af sygdom," fortæller Tariq Osman Andersen.

• Patienterne får mod på motion, men får samtidig dårlig samvittighed
Et andet aspekt af Fitbit-uret, der både indeholder positive og negative sider, er motion. På den ene side, blev patienterne motiveret til at være aktive, men samtidig synliggjorde appen, når patienterne ikke nåede de anbefalede 10.000 skridt dagligt, hvilket gav mange af dem dårlig samvittighed.

"Fitbit-uret er ikke designet til hjertepatienter, så de bør ikke nødvendigvis følge de samme anbefalinger til motion som raske mennesker," forklarer Tariq Osman Andersen.

Behov for hjælp til fortolkning

Brug af sundhedsapps som eksempelvis Fitbit-uret er en del af en stigende tendens til at måle sundhed hos bl.a. kronisk syge mennesker og rummer store muligheder, mener Tariq Osman Andersen:

"Der er et stort potentiale i at engagere patienter uden for hospitalet ved at give dem mulighed for bedre at kunne håndtere deres sygdom gennem sundheds-apps som eksempelvis Fitbt-uret," siger han.

Men hvis sundhedsapps skal have en effekt, må patienterne have hjælp til at fortolke data om eksempelvis søvn, puls og motionsvaner, mener forskerholdet bag undersøgelsen:

"Vi mener, det er tid til at tænke i "collaborative care", hvor både patienter og klinikere får gavn af de nye sundhedsdata og dermed kan blive bedre til at samarbejde om at håndtere og behandle kroniske sygdomme. Det kræver, at vi skaber en digital platform, hvor klinikere og patienter i fællesskab kan fortolke data fra for eksempel fitness-ure, uden at det skaber unødigt merarbejde for klinikerne," slutter Tariq Osman Andersen.

FAKTA

Sådan er forskningen finansieret
• Tariq Osman Andersen er adjunkt på Datalogisk Institut, Københavns Universitet og forskningsleder i virksomheden Vital Beats, der opstod i 2018 bl.a. på baggrund af hans ph.d.-projekt.
• Virksomheden udvikler en patient app, der skaber et tæt bindeled mellem pacemakerpatienter og klinikere og har netop fået en større bevilling til at udvikle en AI-baseret platform, der ved hjælp af aktivitetsdata kan forudsige hjerteanfald 30 dage inden de sker.
• Innovationsfonden, Vital Beats og Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme på Rigshospitalet finansierer forskningen, beskrevet i ovenstående artikel.
Et tværfagligt samarbejde

Forskningen er udgivet i Journal of Medical Internet Research 20. juli 2020 og
udarbejdet af:
• Tariq Osman Andersen, der er adjunkt på Datalogisk Institut på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
• Stine Lomborg, der er lektor på Institut for Kommunikation på Humanistisk Fakultet
• Henriette Langstrup, der er lektor på Afdeling for Sundhedstjeneste Forskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis