Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nissans nye elbil har lang rækkevidde og kan trække en stor trailer

Nissan Ariya er en coupé crossover med god plads, stor trækkraft, lang rækkevidde og masser af smart teknologi.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nissan afslørede i morges den helt nye Ariya. En elektrisk coupé crossover, der som den første bærer Nissans nye elbils-logo og er bygget på en helt ny EV platform, udviklet af Alliancen.

Ariya viser også Nissans nye designfilosofi, baseret på noget, Nissan kalder tidsløs japansk futurisme, med enkle men kraftfulde former som det bærende.

Det nydesignede logo er placeret på midten af det aerodynamiske skjold og oplyst af 20 LED pærer. Tynde LED forlygter, der er konstrueret med fire 20-milimeter mini-pærer, kombineres med blinklyset og genopfinder Nissans V-motion design-signatur.

Rummelig kabine

Kabinen er rummelig og interiøret skabt så det skal ligne en elegant café lounge. Den kompakte elmotor har også gjort det muligt at placere klimakontrol systemet i motorummet og har dermed givet designerne mulighed for at anvende hele kabinens længde uden forhindringer, så som f.eks. en traditionel kardantunnel igennem bilen. Samtidig giver det flade gulv mulighed for at placere batteriet i bunden af chassiet. Så på trods af Ariyas slanke profil er der masser af benplads og let adgang til såvel for- som bagsæder. Den støjsvage elmotor og masser af lydisolerende materialer skal give en særdeles støjsvag kabine.

Ariya har minimalistisk instrumentpanel, fri for knapper og kontakter, der normalt findes i konventionelle biler. De primære klimakontrol funktioner er integreret i midten i form af en hapisk kontakt, der føles som en fysisk kontakt, ved at den vibrerer, når den røres. Knapperne er kun synlige, når bilen er tændt, hvilket tilfører kabinen et højt niveau af teknologi og luksus. Midterkonsollen kan indstilles og gemmes i forhold til førerens ønsker.

Op til 1.500 kilo på krogen

Motoren er baseret på det nye e-4ORCE-system er en videreudvikling af Nissan GT-Rs ATTESA E-TS moment-fordelings-system og Nissan Patrol’s intelligent 4X4 system. Bilen får mulighed for at anhængertræk, der giver mulighed for at trække op til 1500 kilo. Ariya kommer i fem udgaver på det europæiske marked, med mulighed for både to- og fire-hjulstræk.

• ARIYA 63 kWh – tohjuls-træk
• ARIYA 87 kWh – tohjuls-træk med opgraderet motor og længere rækkevidde.
• ARIYA e-4ORCE 63 kWh - firehjuls-træk med dobbelt elmotor og e-4ORCE kontrol teknologi.
• ARIYA e-4ORCE 87 kWh – firehjuls-træk og længere rækkevidde
• ARIYA e-4ORCE 87 kWh Performance. Topmodellen, der kombinerer rækkevidde, flere hk og super teknologi.

500 km på en opladning

Ariya benytter Combo ladestandard i Europa til hurtigladning. Batteriet er væskekølet, så temperaturen kan optimeres i forbindelse med ladning. Nissan Ariya 63 kWh udgaven er udstyret med en 7.4 kW enkelt-faset lader til opladning hjemme, og versionen med 87 kWh har en 22 kW tre-faset lader til opladning hjemme. Ariya kan også hurtiglades med op til 130 kW.

Rækkevidden er op til 500 km efter WLTP-standarden.

Ny autopilot

ARIYA vil indeholde de nyeste Nissan teknologier, herunder en forbedret ProPILOT , der holder afstand til den forankørende og kan stoppe og kører videre ved kø-kørsel. Den holder også bilen i midten af kørebanen på motorvejen.

Læs mere om ProPILOT I vores test af Nissans populære elbil, Leaf e+ herunder:

https://www.altomdata.dk/nissan-leaf-e-test-en-selvkoerende-klassiker/

ProPILOT med Navi-link indeholder tilmed vejdata og følere, der giver en mere jævn kørsel og kan selv regulere farten i forhold til den tilladte hastighed samt tage hensyn til farten i forhold til en skarp kurve eller lign.

Ariya er også udstyret med e-Pedal, som gør det muligt for føreren at accellere og bremse bilen kun ved hjælp af speederen. Herudover indeholder den Intelligent Around View Monitor, Intelligent Forward Collision Warning, Intelligent Emergency Braking og nødbremse bag samt ProPILOT park i forbindelse med parkering.

Smart app og stemmestyring

Kunder kan tjekke status på batteriet fra morgenbordet. Og en intelligent ruteplanlægger sender en påmindelse, når det er tid at tage afsted. Der er også fjernstyring af klimakontrollen og dørlåsen. Og i nøglen er der hukommelse på indstilling af førersædet, ratpositionen og centerkonsollen i forhold til gemte førerprofiler.

Ariya får også en af de største heads-up farveskærme i segmentet. Denne skærm indeholder samme information som skærmen i midterpanelet.

Ved at sige ”hello Nissan” eller ”hey Nissan” kan føreren udføre sine ønsker via stemmestyring.

Panelet indeholder både en 12.3” instrument-skærm og en 12.3” midterskærm ved siden af hinanden. Skærmene indeholder information om batteriet, rækkevidde, navigation mv. Og de kan nås og tilpasses den enkelte.

Ariya er også den første Nissan med trådløs opdatering af firmware (OTA). Teknologien sørger for automatisk opdatering af software i bilen, uden at den skal på et værksted.

Yderligere detaljer om ARIYA samt prissætning i Europa vil blive afsløret senere.

https://www.altomdata.dk/her-er-8-af-de-billigste-elbiler/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere