Spilkæder i milliardfusion vil erobre Europa

De to største spilkæder i USA, Gamestop og Electronics Boutique, er på vej mod en fusion til en værdi af otte milliarder kroner, der skal skabe verdens største forhandler af spil. Målet er at indtage Europa, hvor Electronics Boutique i forvejen er til stede i Danmark med omkring 20 butikker.

Konkurrencen om salget af spil og spiludstyr til pc og spilkonsoller ser ud til at blive skærpet yderligere med en fusion mellem USA's to største spilkæder, Gamestop og Electronics Boutique.

Der er tale om, at Gamestop med 1.800 butikker er villig til at betale omkring otte milliarder kroner for at overtage Electronics Boutique, der har 2.000 butikker og er langt bedre repræsenteret uden for USA.

Electronics Boutique er også til stede i Danmark, hvor selskabet siden 2001 er vokset til omkring 20 butikker under navnet EB Games og sidste år forventede en omsætning på 130 millioner kroner.

Sidste år fik kæden dog konkurrence af britiske Game Group, der åbnede flere butikker i Danmark.

Netop Game bliver den store konkurrent i Europa for fusionen mellem Gamestop og Electronics Boutique. Game er den største deciderede spilkæde i Europa, mens begge de amerikanske selskaber har annonceret vækst og nye butikker på denne side af Atlanten.

For få uger siden informerede Game selv børsen i London om, at selskabet var i forhandlinger om et muligt salg, men ifølge nyhedstjenesten Gamesindustry.biz er der ikke kommet noget ud af de forhandlinger.

Game er dog ikke den eneste konkurrent for den kommende fusion. I USA sidder Wal-Mart og Best Buy på store dele af det voksende marked for salg af spil og spiludstyr.

De amerikanske konkurrencemyndigheder skal nu tage stilling til fusionen, men det ventes ikke at blive en hindring, fordi det fusionerede selskab kun vil få en markedsandel på omkring 22 procent af det samlede marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere