Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hasselblad og lynhurtig trådløs opladning: Her er OnePlus 9-serien

OnePlus 9-serien er udviklet i samarbejde med den legendariske kameraproducent Hasseblad og tilbyder lynhurtig trådløs opladning samt nyeste skærmteknologi.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Rigtig meget er allerede afsløret over de seneste uger om den nye OnePlus 9-serien, men her til eftermiddag fandt den officielle lancering sted med masser af detaljer om de to nye mobiler i OnePlus 9-serien:

“OnePlus 9-serien markerer en vigtig milepæl for OnePlus’ smartphones. Det nye ‘Hasselblad Camera for Mobile’, udviklet sammen med Hasselblad, giver brugerne mulighed for at indfange deres egne ikoniske øjeblikke med mere præcise farver, der giver en fantastisk billedkvalitet. Sammen med det nye OnePlus Watch tilbyder vores nyeste serie en ny gnidningsfri brugeroplevelse, hvor selv de mindste detaljer er skræddersyede til at udfordre smartphone-industrien og samtidig styrke vores OnePlus-community gennem premium-teknologi, “ siger Pete Lau, CEO og Chief Product Officer, OnePlus.

OnePlus 9 Pro er topmodellen. Den byder blandt andet på 48 MP hovedkamera med specialdesignet IMX789 billedsensor, udviklet i samarbejde med Sony. Sensoren har en størrelse på 1/1.4”, hvilket giver hurtigere fokus-hastigheder, fire gange så mange farveinformationer for bedre farvegengivelse samt mere stabile billeder ved videooptagelser.

Den nye OnePlus 9-serie kan købes hos Call me. Se mere her ...

Et ultra-wide 50 MP kamera med 1/1.56” Sony IMX766 billedsensor giver en forbedret billedkvalitet med mindre støj. Dette ultra-wide kamera giver brugerne mulighed for at tage flotte makro-billeder ved at kunne fokusere på objekter med en afstand på kun 4 cm.

En 8 MP telefotolinse giver mulighed for en 3.3x (77mm) zoom med optisk billedstabilisering, der reducerer sløring og når et max ved 30x digitalt zoom. Et dedikeret monokromt kamera understøtter det primære kamera og tilføjer detaljer og nuancer ved sort/hvid billeder, mens et såkaldt tilt-shift objektiv giver mulighed for kreative miniatureeffekter.

Næste generations skærmteknologi

OnePlus 9 Pro kommer med skærmen Fluid Display 2.0 med integreret LPTO-teknologi, der gør det muligt for skærmen automatisk at justere opdateringsfrekvensen fra 120hz helt ned til 1hz alt efter brugerscenarie, hvilket giver et lavere strømforbrug.

OnePlus 9 Pro. OnePlus 9 Pro.

Med Hyper Touch teknologi får brugerne en endnu hurtigere respons når de spiller bestemte spil, hvilket bl.a. sker ved at øge synkroniseringshastigheden mellem processor og skærm til 350hz - op til seks gange hurtigere end tidligere.

Hurtig opladning

Med den nye Snapdragon 888 er OnePlus 9-serien 25 pct. hurtigere på CPU og 35 pct. hurtigere på grafik-rendering end forgængerne. OnePlus 9 Pro kommer derudover med LPDDR5 RAM, UFS 3.1 hukommelse, og 5G via et fuldt integreret X60 5G Modem-RF system. Det er yderligere med til at booste hastigheden.

Med Warp Charge 65T får brugerne én dags strøm på 15 minutter - og kan oplade fra 1-100 pct. på kun 29 min. Batteriet er 4,500 mAh.

OnePlus 9 Pro kommer i tre naturinspirerede farvekombinationer - Morning Mist, Pine Green og Stellar Black - og tilbyder en IP68-klassificering for vand- og støvmodstand.

Lidt mere skrabet lillebror

OnePlus 9 har også 120 Hz Fluid Display, men skærmen er flad, uden adaptiv LTPO- teknologi og med 1100 nits. Der er Warp Charge 65T, men ikke trådløs opladning.

OnePlus 9. OnePlus 9.

Mobilen er udstyret med ’Hasselblad for Mobile’ med samme farvestandard som OnePlus 9 Pro. Her får man dog "kun" et tredobbelt kamerasystem med 50MP ultra-wide kamera, 48MP hovedkamera med 1/1,43” Sony IMX689-sensor, og 2 MP dybdekamera. Processoren er Snapdragon 888.

OnePlus 9 kommer i tre farver, der alle er inspireret af naturen - Winter Mist, Arctic Sky og Astral Black.

OnePlus 9-serien lanceres med det nye OxygenOS 11-system, drevet af Android 11.

Pris og tilgængelighed

OnePlus 9 Pro kan forudbestilles fra den 23. marts kl. 16.30. OnePlus 9 Pro vil være tilgængelig via Telia, Call me, 3DK, Oister, Telenor, CBB, YouSee, Telmore, Proshop og Elgiganten.
• OnePlus 9 Pro - 8/128 GB: Vejl. udsalgspris Kr. 6.999,-
• OnePlus 9 Pro - 12/256 GB: Vejl. udsalgspris Kr. 7.999,-

OnePlus 9 kan forudbestilles fra den 23. marts kl. 16.30. OnePlus 9 vil være tilgængelig via Telia, Call me, 3DK, Oister, Proshop og Elgiganten.
• OnePlus 9 - 8/128 GB: Vejl. Udsalgspris Kr. 5.499,-
• OnePlus 9 - 12/256 GB: Vejl. Udsalgspris Kr. 6.199,-




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere