Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny elbil presser prisen i bund - Dacia Spring er Danmarks billigste

Dacia Spring er første elbil fra Dacia og suverænt den billigste på det danske marked. Se prisen her ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sidste år havde vi fornøjelse af at teste, hvad der dengang var Danmarks billigste elbil, Seat Mii Electric (læs testen her).

Den titlen holder den imidlertid ikke længere. Netop i dag har Dacia, et brand under Renault, nemlig meldt ud at de sender en betydeligt billigere elbil på markedet.

Over 300 km på en opladning

Dacia Spring er en højbenet mini SUV, der får en startpris på kun 128.990 kroner. Det er for en version, der udover at kunne rumme fire voksne, giver en rækkevidde på op til 305 kilometer ved bykørsel og 230 kilometer ved blandet kørsel (WLTP). Motoren er på 33 kW, mens batteriet er på 27,4 kWh (44 hk).

Bilen bygger på den fælles CMF-A platform fra Nissan og Renault. Den er 3.7 meter lang, knap 1.8 meter bred og 1.5 meter høj. Der er plads til 290 liter bagage med sæderne oppe – lægger man bagsædet ned, er der 620 liter at gøre godt med.

Som standard er der seks airbags og AEB nødbremsesystem. Dertil kommer aircondition, 7 tommer multimediesystem med voice recognition, elruder og mulighed for at oplade og tjekke batteristatus via Dacia app. Desuden er der elspejle og tagrails med i pakken.

To versioner

Udover den billige Comfort fås Dacia Spring også i en Comfort plus version. For 11.000 kroner ekstra får man bakkamera, baksensor, metallak og 7 tommer skærm med Apple Carplay og Android Auto.

Dacia Spring kan oplades op ved AC op til 7.4 kW. Der er også mulighed for DC ladning med op til 30 kW. Denne mulighed er ekstraudstyr og koster 5000 kr. og kan købes til Comfort Plus versionen.

I Danmark kan bilen bestilles fra 15. april med levering i september.

I 2022 kommer yderligere en version - en varevogn med plads til 1100 liter bagage, 325 kg nyttelast og en lastlængde på 1 meter.

https://www.altomdata.dk/elbiler-stortest-fra-mini-til-suv-saa-forskellige-er-elbilerne/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere