Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

”Ny” Huawei-mobil har Google-apps – ude i Danmark om et par uger

Nova 5T er en prisvenlig mobil med stærkt batteri, hurtig processor og fem kameraer. Et lille krumspring gør det muligt at køre fuldt Android-system og Google-apps, trods det igangværende handelsforbud.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Ny” er så meget sagt, men i hvert fald ny i dansk sammenhæng. Nova 5T er præcis samme mobil, som Huawei lancerede under navnet Honor 20 i maj. Denne mobil kom imidlertid ikke på det danske marked.

Det gør den så nu, og det er der en særlig grund til. For lige netop denne smartphone er det nyeste Huawei kan levere, hvis det skal være en mobil med fuldt Android og Google-apps. Og det skal det, hvis der skal være en chance for at danskerne køber den, har Huawei vurderet (og det er næppe helt galt).

Da mobilen oprindeligt blev lanceret i maj, nåede den at komme på markedet lige inden Trumps handelsblokade satte ind, og derfor må den gerne gøre brug af Googles software, ligesom P30 Pro og alle tidligere Huawei-mobiler gør det.

Fem kameraer

Grundet dens alder, er det ikke den allernyeste teknologi du får. Men det er faktisk tæt på. Processoren er den samme som sidder i P30 Pro (Kirin 980 Octa Core), forårets topmobil, der fortsat er blandt de fineste mobiler på markedet.

Kamerakonfigurationen er dog anderledes end denne. Hvor P30-serien lagde vægt på zoom, gør Nova 5T nærmest det modsatte. I stedet for et dedikeret zoom-objektiv er her et dedikeret macro-objektiv, som gør det muligt at gå helt tæt på objekter. Det kan stille skarpt med en afstand på 4 centimeter. Opløsningen er 2 MP.

Der er fire kameraer på bagsiden af Huawei Nova 5T. Der er fire kameraer på bagsiden af Huawei Nova 5T.

Det suppleres af hovedkamera på 48 megapixels med f/1.8 blænde samt et 16 MP ultra ultra vinkel-kamera med f/2.2 blænde og en dybdesensor på 2 MP til slørede bokeh-effekter.

Stor skærm med prikhul

På fronten er 32 MP kamera med f/2.0 blænde. Kameraet sidder ikke i notch som på de fleste senere Huawei-mobiler, men som en lille prik i højre hjørne af skærmen.

Skærmen måler 6.26″ og har pæn opløsning på 1080 x 2340 pixels, men det er en LCD og ikke en OLED, som på producentens dyreste mobiler.

Batteriet har en fornuftig kapacitet på 3.750 mAh, og kan lades hurtigt med den medfølgende 22 W oplader. Der er ikke mulighed for trådløs opladning.

Overkommelig pris

Nova 5T kommer til Danmark i en version med 6 GB ram og 128GB lager. Den kører Android 9 med EMUI 9.1, og der er vil være fuld adgang til Gmail, YouTube og andre Google-apps. Inden for overskuelig fremtid vil man formentlig kunne forvente en opdatering til Android 10 og EMUI 10.

Prisen bliver 3.699 kroner. Nova 5T præsenteres for den danske presse senere i dag, og kommer på markedet i starten af november.

Det er helt sikker ikke den mobil Huawei havde håbet at præsentere for danskerne lige nu, men situationen taget i betragtning virker det som et fornuftigt valg, som gør det muligt for at producenten at være konkurrencedygtige i mellemklasse, mens de er sat ud af spillet på topklassen.

De komplette specifikationer ser sådan ud:

Skærm: 6.26″ – LCD
Opløsning: 1080 x 2340 pixels (19.5:9 format)
Processor: HiSilicon Kirin 980 Octa Core
RAM: 6 GB
Lagringsplads intern: 128 GB
Udvidelse: Nej
Kamera: 48 MP vidvinkel (f/1.8), 16 MP ultravid vinkel (f/2.2) og 2 MP (f2.4) makrokamera, 2 MP (f/2.4) dybde-sensor
Frontkamera: 32 megapixels  (f/2.0)
3,5 mm. jackstik: Nej
Batteri: 3.750 mAh
Wi-Fi: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
Bluetooth: Bluetooth 5.0, A2DP, aptX HD, LE
GPS: dual-band A-GPS, GLONASS, BDS, GALILEO, QZSS
Vægt: 174 g
Mål: 154.3 x 74.0 x 7.8 mm.
Android 9 + EMUI 9.0.1




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere