Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

YouSee byder på mere data og fri tale i USA, Thailand og Tyrkiet

YouSee opgraderer de to største mobilpakker, så man nu får markant mere data med til Tyrkiet, Thailand, USA og andre populære rejsemål udenfor EU. Samtidig får man også mulighed for frit at tale, sms’e og sende MMS både i det enkelte land og hjem til Danmark.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Siden juni sidste år har alle mobilkunder i YouSee haft EU-roaming med i abonnementet, og i februar opgraderede YouSee de to største mobilpakker, så man også i begrænset omfang kunne bruge data i otte af de mest populære rejsemål udenfor EU. Det har kunderne taget godt i mod, og derfor skruer YouSee nu markant op for datamængden i de otte lande og giver samtidig kunderne mulighed for frit at tale og sende beskeder – både i det enkelte land og hjem til Danmark.

”Efter vi har givet vores kunder EU-roaming med i mobilpakkerne, er forbruget af EU-data steget hele ni gange. Der er altså en enorm efterspørgsel efter at bruge sin telefon på samme måde, som man gør her i Danmark, når man rejser. Rigtig mange danskere rejser på ferie til Tyrkiet, Thailand og USA, og vi vil gerne give dem samme gode muligheder for at bruge data, tale og sende beskeder, som de nu har vænnet sig til fra deres rejser i EU,” siger Kasper Ørtvig, mobildirektør i YouSee.

Hjemme i Danmark er YouSee ’s mobilkunder vant til at surfe på Danmarks bedste mobilnetværk, og for at sikre den bedste oplevelse – også når de rejser – har YouSee sikret, at man i syv ud af de otte lande kan roame via 4G-netværk.

”Danskernes mobile dataforbrug stiger og stiger, og i takt med det voksende dataforbrug og et støt stigende forbrug af streamingtjenester, også på farten, sætter danskerne mere pris på et kvalitetsnetværk med høje hastigheder. Derfor har det været afgørende for os at sikre en god kundeoplevelse og give kunderne adgang til det hurtige 4G-netværk, når vi nu udvider vores roaming-tilbud uden for EU,” siger Kasper Ørtvig.

Fakta

• Fra den 10. juni skruer YouSee op for datamængden i de to største mobilpakker, så kunderne nu kan bruge 15 GB, når de rejser i Australien, Canada, Færøerne, Grønland, New Zealand, Thailand, Tyrkiet og USA.
• Samtidig kan kunder med de to største mobilpakker - samt deres ekstraabonnementer - nu også frit tale, sms’e og mms’e lokalt i de otte lande og hjem til Danmark. De kan altså uden ekstraregning ringe til det lokale hotel eller bestille bord på restauranten samt sende feriefotos hjem til familien.
• YouSee har 4G-aftaler med syv af de otte lande, hvor kunderne nu får mere data tilgængeligt. Det er kun i Grønland, der ikke er indgået en 4G-aftale.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere