Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Deezer tilbyder stort familie-abonnement

Deezer Family tillader en familie at have helt op til 18 enheder tilknyttet samme abonnement for kun halvtreds kroner mere end et almindeligt abonnement.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Når en familie i dag både skal have telefonabonnementer, adgang til streaming af film og musik, samt e-bøger og digitale magasiner på abonnement, bliver det hurtigt dyrt. Det er her et familieabonnement til musik gør en forskel, for er man blot to på husstanden er der penge at spare.

Endnu vigtigere er det måske, at vi ved, at langt de fleste elsker at dele musik med hinanden, og det har vi gjort rigtig nemt i vores app,” siger Nanna Lindhardt Hansen, musikredaktør for Deezer i Skandinavien.

Deezer Family gør, at familier straks kan opbygge, dele og samle deres musiklister til glæde for alle i familien. Hvert familiemedlem må have Deezer installeret på tre enheder, og dermed kan Deezer app’en altså installeres på op til 18 forskellige enheder, som familien ejer. Eneste krav er, at alle familiemedlemmer bor på den samme adresse.

Musik binder os sammen

”Vi har alle helt særlige minder forbundet til den musik, vi lytter til. Og uanset hvordan man vender det, sker det langt hyppigere, at forældre og børn påvirker og udvikler hinandens musiksmag. Med Deezer Family får vi skabt bro mellem familiens medlemmer og øget alles lyst til at lytte til ny musik,” siger Nanna Lindhardt Hansen.

Hver bruger kan skabe sine egne spillelister, markere egne favoritnumre og via den automatiske Flow-funktion få anbefalet ny musik, som der er stor sandsynlighed for, at vedkommende vil kunne lide. Altså en intelligent og individuel oplevelse for hver enkelt bruger.

Deezer blev lanceret i 2007 og findes i dag i stort set hele verdenen. De 6 millioner brugere har adgang til intet mindre end 40 mio. forskellige sange.

Deezer Family inkluderer:

• Premium+ konti — Op til seks familiemedlemmer har fuld adgang til det største musikbibliotek med flere end 40 mio. musiknumre, ingen afbrydelser og mulighed for at lytte til musik uden at være online for 149,- kr. pr måned.
• Personlig brugeroplevelse — Hvert familiemedlem kan afspille sine favoritnumre hvor som helst og når som helst, uanset om de andre i familien selv bruger deres Deezer app eller ej. Alle får også deres egen Flow-funktion, der selv finder og afspiller musik, som der er en stor chance for, at brugeren vil kunne lide. Musikken er fundet frem via en avanceret algoritme, der finder musikken frem ud fra hvilken musik, man har på sine egne playlister, hvilken musik man tidligere har lyttet til, hvor længe man lytter til visse sange, hvad andre brugere med samme musiksmag lytter til og en lang række andre faktorer.
• Family Mix — et skræddersyet mix af musiknumre, der afspiller den musik alle i familien kan lide.
• Deezer Kids — inkluderer alt den bedste musik til børn, fra de er helt små til de bliver teenagere.
• Flere enheder — Hvert familiemedlem (op til seks) kan installere Deezer på op til tre enheder. Det betyder, at 18 enheder kan have app’en installeret på det samme Deezer Family abonnement.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere