Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Swipp er klar med ny app

Swipp giver Mobile Pay fornyet kamp med selvstændig app,
10.000 kroners beløbsgrænse og saldokontrol.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

MobilePay har længe stået forrest i feltet herhjemme i Danmark, når det gælder mobil-betalingsløsninger, men nu har konkurrenten Swipp tænkt sig at ændre på dette. Fra i dag kan du downloade en ny Swipp-app som er en fælles mobilbetalings-app for de mere end 70 pengeinstitutter, der står bag Swipp-løsningen. Dermed har Swipp fået et fælles ansigt hos forbrugerne med en enkelt app, som skulle gøre det nemt og intuitivt at overføre penge til venner og bekendte, butikker og meget andet.

En af fordelene ved den nye Swipp-løsning er blandt andet, at der er en høj beløbsgrænse på 10.000 kroners overførsel om dagen. Det har højst sandsynligt fået konkurrenten MobilePay til at tage affære, da de sjovt nok netop også har annonceret, at dette beløb bliver hævet for MobilePay-kunder til 5000 kroner pr. 21. september og op til 10.000 om dagen ved årets udgang.

Swipp har samtidig med relanceringen startet et samarbejde med Matas, hvor du kan betale med Swipp i kædens knap 300 butikker. Der er dog også mere end 10.000 andre butikker, der tager Swipp, og det skulle derudover være nemt for andre forretninger at tage imod Swipp-betalinger, da det kan integreres i butikkens kasseapparat og understøtter eksisterende scannerløsninger.

”Den nye Swipp-app er udviklet i et unikt fællesskab mellem næsten alle Danmarks pengeinstitutter, og det er vores ambition at blive danskeres foretrukne betalingsmiddel dér, hvor de plejer at handle. Swipp tilbyder både forbrugere og butikker en moderne mobilbetalingsløsning, som er sikker, nem og billig. Den store fordel for butikkerne er bl.a., at Swipp giver større sikkerhed for betaling end de fleste andre betalingsløsninger, og tilbyder forbrugeren en exceptionel høj beløbsgrænse på 10.000 kr. Vi er mange, der har glædet os til at lancere vores fælles løsning i dag, og vi er stolte af samtidig at kunne præsentere en landsdækkende aftale med Matas,” siger Martin F. Andersen, adm. direktør i Swipp.

Hvis du vil betale via Swipp i Matas, fortæller Swipp, at der er tre måder at gøre dette på:
· Ekspedienten scanner en QR-kode i Swipp-app´en på kundens telefon, hvorefter kunden godkender.
· Kunden får scannet sit ClubMatas-kort i butikken og kasseapparatet anvender det tilknyttede telefonnummer til at igangsætte Swipp betalingen, hvorefter kunden godkender betalingen i Swipp-app´en.
· Kunden kan også oplyse sit telefonnummer til ekspedienten, hvorefter kunden godkender betalingen i Swipp-app’en.

Sikkerheden skulle derudover være i fokus hos Swipp-løsningen, da overførslen foregår via en konto-til-konto-løsning med saldokontrol, der automatisk undersøger, om kunden har penge på kontoen. Forretningen skulle også skånes for administration og kortgebyrer, da pengene overføres direkte fra kundens konto til forretningens konto med det samme.

Swipp kan bruges af kunder i en af de 70 pengeinstitutter som Nordea Bank Danmark, Nykredit Bank, Sydbank, Jyske Bank mm., som står bag swipp. Er du ikke kunde og f.eks. har Danske Bank, kan du dog stadig modtage penge ved at registrere dig på swipp.dk, og en løsning skulle også være på vej, så disse kan få adgang til at sende penge. Vi glæder os til at se, hvad der sker med mobilbetalinger fremover…




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere