Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Konen kan se, hvad du sms’er

En ny app kan aflure alle sms-beskeder, der sendes eller modtages på en Android-mobil.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Et nyt spionværktøj til Android-platformen har for nylig set dagens lys. Det skriver sikkerhedsfirmaet Trend Micro på sin malwareblog. Hvis app’en installeres og aktiveres på en Android-telefon, vil for eksempel en jaloux kæreste eller ægtefælle kunne opsnappe al kommunikation, der foregår over sms.

App’en skal installeres og konfigureres manuelt på telefonen af den person, der vil aflure sms’erne. Men når en snushane først har haft fingrene i din telefon, arbejder app’en ubemærket i baggrunden, og en særlig kode er påkrævet for at afsløre, at den overhovedet er at finde på telefonen.

Industrispionage

Ifølge Rik Ferguson, der er sikkerhedsekspert hos Trend Micro, er det nye spionværktøj et godt eksempel på, hvorfor Android fortsat er den mobile platform, der er mindst sikker til virksomhedsbrug.

»Mobile enheder vil i stigende grad blive industrispioners foretrukne værktøj, og Android-platformens åbenhed gør den til et oplagt mål for de kriminelle. Denne app er blot en af mange, der er udviklet specielt med spionage for øje,« siger Rik Ferguson.

Kun for erfarne spioner

Det omtalte spionværktøj er i sin nuværende form ikke udviklet til begynderen. Det kræver blandt andet, at brugeren kan finde ud af at opsætte en ftp-server, der kan modtage de stjålne sms-beskeder. Desuden kan app’en kun installeres, hvis spionen har fysisk adgang til offerets telefon.

Trend Micro påpeger imidlertid, at den nuværende app kun er en betaudgave, og at man godt kan forvente, at den type applikationer bliver langt mere brugervenlige fremover.

»Virksomheder, der endnu ikke har en politik for medarbejderes brug af smartphones, bør få det snarest. Og hvis virksomheder vælger at tillade Android-smartphones, bør de gøre sig nogle seriøse overvejelser om sikkerheden på disse enheder,« siger Rik Ferguson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere