19-årig afslørede Apple-hemmeligheder

En 19-årig studerende på Harvard har vist sig at være manden bag forudsigelserne om en billig-udgave af Ipod'en et par uger før, Apple selv afslørede sin nye musikafspiller. Den unge Apple-entusiast har før luret Apple af og er nu sagsøgt.

Kilden bag afsløringen af, at Apple var på vej med en billig-udgave af den populære Ipod, overrasker i flere kredse, skriver Wall Street Journal Online.

Han er nemlig hverken en hærdet veteran inden for industrien eller en forurettet medarbejder, men derimod en 19-årig Harvard-studerende.

Nicolas Ciarelli startede sit internet-site for entusiaster af Apple-computere som 13-årig.

Sitet har siden udviklet sig til det nuværende Think Secret på web-adressen Thinksecret.com, der med tiden er blevet et særdeles populært sted for analytikere, journalister og andre, der overvåger industrien og søger kvalificerede gæt på, hvor Apple bevæger sig hen.

I oktober 2001 forudsagde Think Secret, at Apple var på vej med en musikafspiller. En uge senere præsenterede Apple den nye Ipod.

Afviser ulovligheder

Meget få har imidlertid kendt til identiteten at personen bag Think Secret, der i Apple-miljøet er kendt som Nick dePlume.

Nogle har fejlagtigt troet, at han arbejdede for et firma tæt på Apple. Andre, at han var en journalist, der drev sin lille virksomhed ved siden af sin dækning af it-stoffet.

Selv ikke Apple vidste, hvem der stod bag, da selskabet i december måned indgav søgsmål overfor den 19-årige Apple-entusiast.

Apple mener på sin side, at Think Secret får sin information ved ulovligt at samle oplysninger fra kilder, der bryder tavshedspligten over for Apple eller Apples samarbejdspartnere.

Nicolas Ciarelli nægter at have gjort noget forkert.

- Min måde at arbejde på er den samme, som enhver anden journalist benytter. Jeg taler med kilder, får bekræftet detaljer, følger op på tips og andre spor, som jeg kommer i besiddelse af, siger Nicolas Ciarelli til The Wall Street Journal Online.

En advokat vurderer over for det amerikanske nyhedssite, at det bliver svært for Apple at få Nicolas Ciarelli dømt for anklagerne.

Og anklagerne til trods vil Nicolas Ciarelli fortsat være dedikeret Apple-entusiast, oplyser han.

Han har selv en Power Mac G5-computer, en Powerbook G4-bærbar og to Ipods blandt andre Apple produkter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis