Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Telenor og Telia skaber Danmarks bedste netværk

Ny aftale om netværksdeling mellem Telenor og Telia skaber bredere, mere stabil og sandsynligvis billigere 3G-dækning for kunderne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er du træt af dårlig dækning på det mobile netværk, er redningen måske på vej. Nordens største teleoperatører, Telia og Telenor, indgår nu aftale om at dele mobilnetværk i Danmark. Telia og Telenor etablerer samtidig et fælles infrastrukturselskab, som skal bygge det fælles netværk. Aftalen omfatter både 2G, 3G og 4G (LTE), og ambitionerne med aftalen er store:

»Det er en milepæl, at vi nu har besluttet at slå vores netværksinvesteringer og netværkskompetencer sammen. I fællesskab vil vi skabe Danmarks bedste mobilnetværk og dermed give de bedste kundeoplevelser på smartphones, tablets og mobilt bredbånd,« siger administrerende direktør for Telia, Søren Abildgaard, og administrerende direktør for Telenor, Jon Erik Haug.

Med aftalen giver de to selskaber hinanden adgang til eksisterende master i områder, hvor de ellers hver især skulle have bygget. Desuden vil Telenor og Telia fremover bygge nye mobilmaster i fællesskab. Dermed reducerer Telia og Telenor udgifterne til mobilinfrastruktur, samtidig med at det fælles netværk udbygges hurtigere, end de to selskaber ville kunne gøre hver for sig.

»Både Telia og Telenor har store ambitioner i Danmark. For at indfri disse ambitioner skal vi lykkes med to ting: Vi skal levere kundeoplevelser i verdensklasse. Og vi skal sikre, at det også på lang sigt er rentabelt for os at drive forretning i Danmark. Med netværksdeling tager vi et stort og strategisk vigtigt skridt på begge fronter og står endnu bedre rustet til at udfordre konkurrenterne,« siger Jon Erik Haug og Søren Abildgaard.

Kunderne kan allerede nu begynde at mærke effekten af netværkssamarbejdet. Som et led i aftalen er Telenor og Telia nemlig, inden for rammerne af mastelovgivningen, i fuld gang med at give hinanden adgang til eksisterende 2G- og 3G-positioner – og med planlægningen af nye fælles 2G- og 3G-positioner.

»Vi gør vores netværk endnu mere fintmasket og forbedrer dermed begge selskabers tale- og datadækning til glæde for kunderne. Vi vil løfte kundeoplevelsen måned for måned fra nu af, og vi har fuld fart på,« siger Søren Abildgaard og Jon Erik Haug.

Samarbejdet omfatter det såkaldte radio-access-netværk, det vil sige de antenner, master, og sendeudstyr, der skaber forbindelse til de mobile enheder. Samarbejdet omfatter ikke de to selskabers core-netværk, hvor tjenesterne produceres – core-netværkene skal fortsat drives hver for sig.

Telia og Telenor fortsætter som to selvstændige operatører og vil også fremover konkurrere intenst om kunderne med forskellige produkter, tjenester og prissætning. Anmeldelse af aftalen er iværksat over for Konkurrencestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere