Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fremtidens køkken fra Ikea

Temmelig interessante ideer fra Ikea om, hvordan vores køkken kommer til at se ud i 2040 – rent gætværk selvfølgelig.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ikea definerer tre forskellige køkkener som fremtidens. Det er tilbage til naturen-køkkenet, det emotionelle køkken og det teknologiske køkken.

Naturkøkkenet handler om at være økologisk og meget andet – læs også ”Skæve vinkler” om en højteknologisk måde at komme tilbage til naturen på.

Det emotionelle køkken handler om at lave mad, der bl.a. støtter vores emotionelle udvikling.

Det er en slags samtalekøkken, hvor man ved mere om maden og sørger for at udnytte dens biopsykologiske egenskaber – og vi taler ikke kun om svampe her.

Det teknologiske køkken er for os det mest interessante. Det har selvfølgelig køleskabet, der ved alt om dine ernæringsbehov, så det kan vejlede dig i både dine spisevaner og dine indkøb – bliver varerne i øvrigt ikke automatisk bestilt og leveret?

Køkkenet har også en madprinter, der kan printe maden ud i 3D. Det er ikke helt klart, om den printer maden ud fra ren energi, eller om det bare er en slags inkjet med sukker, fedt og protein i sprøjterne.

Vandhanen kan selvfølgelig multitouch-kontrolleres – måske ville talekontrolleret være bedre? Og skal man så dø af tørst, når strømmen går, eller sidder der en lille gammeldags hane under vasken?

Alt udstyr kan naturligvis fjernbetjenes via mobilen, så maden er klar, når du kommer hjem.

Og alle flader viser for eksempel temperatur, energiforbrug eller madopskrifter – formentlig kan man også se fjernsyn i køkkenvasken.

Ikeas fremtidsforskere har defineret seks hovedtrends, som kommer til at bestemme både fremtidens køkken og dit liv: Vi bliver nypuritanere, der vil leve uden at forbruge vildt meget.

Vi får en helt ny forståelse af vores energiforbrug. Vi vil bruge meget mere arbejde på at kontrollere vores velbefindende. Vi bliver landsbybeboere på den højteknologiske måde.

Vi bliver aktive forbrugere, der vil tage del i designprocessen. Vi vil have simpel og ultrapraktisk teknologi.

Det lyder jo i det store og hele meget godt, men kan det virkelig tage 30 år at komme dertil?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur