Ny .Net server fra Microsoft

Content Management Server 2001 blev lanceret den 1. august, og det er den niende server i .Net Enterprise serien. Brugere kan ved brug af den nye server selv udgive og vedligeholde et website, uden at skulle have hjælp af udviklerne.

.Net

Den 1. august blev Microsofts Content Management Server 2001 frigivet. Programmet er den niende i rækken af .Net Enterprise servere. Ved hjælp af Content Management serveren kan slutbrugerne selv udgive og vedligeholde et website uden hjælp fra udviklere. De andre servere i .Net Enterprise serien omfatter blandt andet Exchange 2000, SQL Server 2000, BizTalk Server 2000 og Mobile Information Server 2000.

Vi har i en tidligere artikel skrevet om content management systemer. Den simple definition på Content Management Systems (CMS) er applikationer, der kan sætte mennesker, der ikke har forkundskaber i HTML eller webpublicering, i stand til at udgive og vedligeholde et website. Det kan være et intranet eller eksempelvis det website, der er virksomhedens ansigt udadtil.

Content Management har indtil april i år været et ømt punkt hos Microsoft, men i april opkøbte Microsoft firmaet NCompass, der var specialist i content management. Siden da er det gået hurtigt, og nu er content management også indført i .Net platformen: Det må siges at være på tide, da strategien .Net jo netop handler om at få software med videre publiceret online.

Tre udgaver

Content Management Server 2001 fås i tre forskellige udgaver: Enterprise, Developer og Evaluation. Enterprise-udgaven kommer til at koste 39.901 dollar pr. processor. Developer-udgaven kan kun hentes, hvis man har abonnement på MSDN, mens den gratis Evaluation-udgave allerede nu kan hentes fra Microsofts site. Prøveudgaven kan testes i op til 120 dage.

Microsoft har fokuseret på tre områder i udviklingen af den nye server: Gode metoder til behandling af webindhold, dynamisk indhold og hurtig udvikling af websites. Serveren har blandt andet indbygget en funktion, der kan spore ændringer i indhold, objekter og kode. Gamle versioner af indhold gemmes automatisk, når man opdaterer. Indholdet bliver lagret på en SQL Server som objekter, der kan genbruges. Der benyttes Active Directory til at styre adgang og rettigheder for brugerne.

For at kunne køre Content Management Server 2001 skal man som minimum have Windows 2000 server med SP2, SQL Server 7.0 eller 2000 og Internet Explorer 5.x installeret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere