Nokia 9210: Nørdernes favorit

Den nye Communicator passer godt i forlommen på et par solide fløjsbukser. Den lille computer, der er forklædt som stor mobiltelefon, giver muligheder for websurfing på farveskærm, fremvisning af små videoklip, tekstbehandling og meget mere.

Mere end en telefon

Her ses Nokia 9210 i lukket tilstand med antennen slået ned.
Nokia Communicator 9210 er et produkt for folk, der gerne vil have noget fra hånden, mens de er på farten, men ikke gider at slæbe rundt på en bærbar pc. Udover en almindelig dual-band telefon rummer Communicator 9210 understøttelse af www, wap, e-mail, fax og sms. Computeren har kalender og adressebog, og man kan afspille lyd- og videofiler på den. Simple kontorprogrammer som tekstbehandling og regneark hører også med ligesom lommeregner, spil og meget andet. Styresystemet er Symbian OS på dansk.

Communicator har været Nokias flagskib siden 9110 dukkede op i slutningen af 1998. Der er jo sket en del siden da, og den nye 9210 kan især prale med en skærm med en opløsning på 640 x 200 pixels og hele 4096 farver. Skærmen giver et skarpt billede med klare farver, men kun når man sidder i den rette vinkel foran den.

Som almindelig mobiltelefon virker Communicator 9210 ganske glimrende. Standby-tiden er opgivet til mellem 80 og 230 timer, og taletiden målte vi til seks en halv time. Slet ikke dårligt.

Tastaturet er i sagens natur ret sammenpresset, og visse knapper sidder på uvante pladser. Det er muligt at skrive længere tekster, men det går langsomt. Der er altså grænser for, hvor produktiv man kan være, og man finder hurtigt ud af at holde sig til kortere tekster som e-mails og noter.

Mange programmer

Computeren har 16 megabyte hukommelse til applikationer samt otte megabyte systemhukommelse, og det er for lidt. Meddelelsen "Ikke tilstrækkelig hukommelse" dukkede op alt for ofte. Der følger et 16 megabyte MultiMediaCard med som standard, og også det er i underkanten.

Tekstbehandlingsprogram og regneark er kompatible med Microsofts produkter i den forstand, at der kan udveksles filer. Communicator 9210 understøtter en pæn samling filformater til billeder, lyd, tekst, regneark og præsentationer. Når det gælder video kan den dog kun bruge Nokias eget format.

Communicator 9210 er ret nem at gå til, og der medfølger en god og omfattende brugsanvisning. Software-pakken til pc?en rummer et værktøj til synkronisering, der virker sammen med forskellige versioner af Lotus Notes, Lotus Organizer og Microsoft Outlook. Programmet kan også bruges til overførsel af filer, backup af data og til indstilling af computeren, og på cd'en finder man ekstra programmer til den herunder fire spil. Andet software kan købes ved siden af som eksempelvis Citrix ICA, så computeren kan bruges som tynd klient i et netværk.

På nettet

Communicator 9210 understøtter High Speed Data, så med det rette mobilabonnement kan man opnå en reel hastighed for dataoverførsel på 28,8 kbit/s. Telefonens modem kan bruges til at komme på nettet via en computer, eventuelt over den infrarøde port. Til gengæld har Nokia ikke fået gang i GPRS-teknologien endnu, så man betaler for hvert minut, man er på nettet, hvad enten man er koblet på WAP eller WWW.

Computerens mail-klient er forholdsvis simpel, men virker som den skal, når den er konfigureret rigtigt. Den indbyggede browser viser sjældent websiderne på den måde, man er vant til fra pc'ens browser. Alligevel præsenteres langt de fleste sider, så de er nemme at læse. Det tager et pænt stykke tid at hente websiderne, men hastigheden kan sættes i vejret ved at slå visning af billeder fra.


Man kan snildt bruge Communicator 9210 til at surfe på nettet. Hastigheden er ikke imponerende, men den kan ikke blive meget bedre med dagens teknologi.

Generelt ville navigering på computeren være nemmere, hvis skærmen var trykfølsom, og det gælder især ved internet-surfing. Her finder man frem til det rette link ved at hoppe fra link til link ved hjælp af tabulatortasten, for endelig at taste Enter. Eller også scroller man ned til det rigtige link med piletasterne, taster Ctrl+Q for at få en markør frem, placerer markøren over linket ved hjælp af piletasterne og taster Enter. Begge metoder er ret omstændelige og kræver en del tålmodighed.

Selvom man sidder med et halvt pund teknologi til 7.500 kroner med moms, er der således stadig faciliteter man savner. Udover en trykfølsom skærm med tilhørende pen og understøttelse af GPRS kunne man godt bruge et GSM-bånd mere, så telefonen for eksempel også kunne bruges i USA. Der er stadig plads til forbedringer fra Nokias side.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis