Dagene synes at være talte for Apple-tablets der fortsat benytter sig af Apples sejlivede Lightning-port til at lade op eller overføre data.
Ifølge Apple-mediet 9to5mac bliver den næste revision af Apple iPad, den 10. generation og afløseren til den eneste tilbageværende iPad med Lightning-stik i handlen, født med USB-stik.
Dermed vil den nye generation møde EU’s krav om at fungere med den vidt udbredte USB-C port. For iPad brugerne vil det også betyde at den nye iPad vil fungere i samspil med den voksende skare af USB-C baseret tilbehør.
Den kommende iPad vil fortsat indtage en plads i bunden af Apple iPad-sortiment, som får Pro-modeller i toppen, Air og mini-modeller i midten og nu en ny iPad i bunden.
Ifølge mediet vil det afspejle sig i skærmen, som ganske vist vil vokse lidt i forhold til de 10,2 tommer der bydes i dag, muligvis til 10,5 tommer, men her vil være mere matte, da der hverken er DCI-P3 farvesupport eller mini-LED bagbelysning.
Inde i motorrummet bliver det en A14 Bionic chip, der driver enheden frem – den samme der i dag driver den afgående iPad Air årgang 2020 frem og som skulle være omkring 30 procent hurtigere end den A13 der findes den nuværende budget-iPad. Samtidig giver den nye chip mulighed for 5G-mobilforbindelse.
Mens Apple løfter bundniveauet for sin iPad-familie, er der også en helt ny familie af kæmpe-tablets under opsejling ifølge flere kilder tæt på selskabets underleverandører. Dem kan du læse om her: