Artikel top billede

(Foto: Anthony Quintano.)

Efter flere års job-bonanza i it-branchen: Nu træder træder Facebook på bremsen og indfører ansættelsesstop for en række jobtyper

Efter flere års job-bonanza vælger Facebook nu at træde på bremsen, og selskabet indfører et ansættelsesstop for en række jobtyper.

It-virksomheder over hele verden har gennem de seneste år tørstet efter arbejdskraft, men Facebooks moderselskab, Meta, vælger nu at træde på rekrutteringsbremsen, når det gælder en række jobtyper.

Det sker efter et stormfuldt år med skuffende regnskaber og en aktie, som siden årsskiftet er faldet med 43 procent.

Ifølge tech-mediet The Verge har Facebook indført et regulært ansættelsesstop, når det gælder lavere rangerende data-scientist-stillinger samt en række forskellige udviklingsroller.

Helt konkret betyder det, at en række teams i virksomheden har fået besked om, at de ikke længere kan ansætte nye medarbejdere.

Ifølge The Verge er flere produkter, som Facebook satsede stort på i starten af pandemien ramt af ansættelsesstoppet.

Det gælder blandt andet for de teams, der arbejdet med udviklingen af Facebook Dating og Facebooks gaming-tjeneste. Men også Facebooks e-handelsteam og det såkaldte Remote Presence-team, som har arbejdet med udvikle på selskabets videomøde-løsninger, er blevet ramt.

Ingen fyrings-planer

På et fællesmøde i sidste understregede selskabets stifter og topchef Mark Zuckerberg dog, at Facebook ikke har aktuelle planer om fyringsrunder.

”Jeg kan naturligvis ikke sidde og afgive et permanent løfte om, at det heller ikke kommer til ske, hvis tingene ændrer sig. Men det jeg kan sige er, at som situationen ser ud nu, så er det ikke vores forventning at det bliver nødvendigt (at foretage fyringer, red),” lød ifølge The Verge fra Mark Zckerberg.

Joe Osborne, der er talsperson for Meta, bekræfter over for The Verge, at selskabet har indført et ansættelsesstop for en række positioner.

”Som vi klargjorde i forbindelse med vores seneste regnskab, så evealuerer vi løbende vores prioriterer for hele selskabet,” siger han endivdere til The Verge.

Rekrutterer stadig til metaverse

Facebook oplyser dog samtidig, at selskabet stadigvæk aktivt rekrutterer folk med kompetencer inden for machine-learning og kunstig intelligens til selskabets Reality Labs-afdeling, som blandt andet står bag udviklingen af metaverse.

Det er kun få uger siden, at det kom frem, at Facebook også har fjernet en række af de ansættes frynsegoder. Blandt andet står de ansatte til at miste adgangen til gratis tøjvask og rens.


Flere artikler om Job & Karriere

Vi har fundet 10 ledige it-stillinger, som du kan søge netop nu

Vil du gå det nye år i møde med et nyt job på hånden, så skal du måske søge en af disse 10 spændende it-stillinger, der er ledige nu.

Offentligt eller privat? Her er 10 ledige it-stillinger, som du kan søge lige nu
Her er 10 ledige stillinger, som du kan søge lige nu
Fra Linux-administrator til sikkerhedsspecialist: Her er ledige 10 it-stillinger, som du kan søge netop nu
Her er 10 ledige stillinger, som du kan søge lige nu - se dem alle her

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu