EU godkender IBM's køb af Mærsk Data

IBM's køb af Mærsk Data og DM Data vil ikke ødelægge den sunde konkurrence på markedet for it-service, konkluderer EU-Kommissionen, som giver grønt lys til handlen til mellem 3,5 og fire milliarder kroner. Dermed er vejen banet for den største it-fusion i Danmark nogensinde.

EU-Kommissionen har givet grønt lys til IBM's køb af Mærsk Data og driftsselskabet DMdata i parternes opsigtsvækkende handel til mellem 3,5 og fire milliarder kroner.

Ifølge en meddelelse har EU-Kommissionens granskning af handelen og dens indflydelse på markedet ikke ført til nogen forbehold.

Kommissionen vurderer således, at markedet for it-services også efter IBM's overtagelse af de to selskaber vil være præget af sund konkurrence, og at slut-brugerne fortsat vil have adgang til mange forskellige leverandører.

Gigant på det danske marked

IBM og Mærsk Data annoncerede overtagelsen i midten af august.

Med købet får IBM en samlet omsætning på it-service på omkring seks milliarder kroner herhjemme og bliver en gigant på det danske marked med en markedsandel på omkring 30 procent.

Såvel Mærsk Data som IBM og DM Data er blandt de fem største it-service-leverandører herhjemme med IBM som markedsførende.

Derfor fører købet til en voldsom konsolidering af markedet.

A.P Møller-Mærsk valgte at sælge datterselskabet Mærsk Data, fordi datterselskabet har brug for betydelige nyinvesteringer og opkøb, hvis det fremover skal være i stand til at betjene det danske rederi.

DM Data - som indtil købet var ejet af Mærsk Data (45 procent), Danske Bank (45 procent) og WM-data (10 procent) - blev etableret for syv år siden ved at sammenlægge it-driften hos Mærsk Data og Danske Bank.

Datterselskabet Mærsk Data Defence er ikke en del af aftalen og bliver derfor i A.P. Møller-Mærsk.

Med købet vil IBM overtage it-serviceopgaver for A.P Møller-Mærsk og Danske Bank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere