Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon / Niels de Boissezon)

Test: Oneplus’ nye flagskib mangler igen lige det allersidste for at bevise, at det hører til blandt de bedste

Test: OnePlus skruer atter op for ambitionerne, men ryger endnu i gang i de vante fælder med OnePlus 10 Pro.

Computerworld tester: Kinesiske OnePlus kan snart fejre sit 10 års jubilæum som mobilproducent.

Lige siden 2013 har selskabet stilet efter at levere noget af det hurtigste, som man kan få i mobilland, parret det hele op med en flot skærm og software med entusiast-fokus for til sidst at servere det til en (nogle gange yderst) skarp pris.

Og nu er vi oppe på version 10 af selskabets smartphone – som endda får en ’Pro’- betegnelse for at signalere, at det er øverste hylde, der bliver hentet komponenter fra.

Prismæssigt kan OnePlus 10 Pro samtidig bryste sig at være den dyreste kinesiske telefon på det danske marked – og dermed får mobilen automatisk en del at leve op til – for selskabets tradition for at levere meget mobil for pengene skal vel holdes i hævd.

Det er det, somvi finder ud af i dag.

Nydelige sager

Det første møde med et produkt fra OnePlus er altid noget af det bedste første-møde, som man kan forestille sig.

Der er tydeligvis kælet for ’unboxing’-oplevelsen og OnePlus 10 Pro er naturligvis ikke nogen undtagelse.

Det gode indtryk fortsætter i mobiltelefonen, som må siges at være en yderst nydelig sag i både glas og metal.

Og så har man som ingen anden formået at integrere bagsidens kameraer, så de ikke står ud som dumme kighuller. OnePlus 10 Pro er faktisk en af de flotteste telefoner, som du kan få.

Faktisk er selskabet også langt mere rundhåndet end de fleste, når det gælder ekstraudstyr. Mobilen er beklædt med en skærmbeskyttelse, mens der desuden følger både et plastik-cover og en oplader med.

Den slags er jo sparet væk hos de fleste konkurrenter.

Med mobilen følger samtidig en helt særlig oplader, der leverer afsindige 80 watt – mere end hvad de fleste laptops får med i deres salgsæsker.

Denne sikrer, at der kan lades ualmindeligt tjept – fra tom til fuld tank på lige over en halv time. Faktisk kan det store batteri tanke op til 60 procent på bare et kvarter. Selv hvis man altså skulle glemme opladningen natten over, kan man lynhurtigt være sikret en vis opladning, før man begiver sig ud.

Det er smart nok, men her savner jeg dog den oplader, der fulgte med sidste års model.

Den var for det første mindre og mere fiks, selv om den alligevel kunne levere flotte 65 watt - og så kunne den altså bijobbe som USB-C oplader til ens laptop eller tablet, da den også kunne levere 12 volt. Det kan den nye ikke.

Noget andet, jeg vil savne, er decideret vejrbestandighed, for telefonen er ikke IP-certificeret, som langt de fleste telefoner i dette prisleje. OnePlus oplyser dog til Computerworld, at telefonen kan holde til noget støv og sprøjt. Selskabet kvalificerer ikke dette yderligere.

Et særligt OnePlus-greb er der dog stadigt: På siden er en lille slider, der lynhurtigt lader en skifte mellem lyd, vibrering og lydløs tilstand. Simpelt, men genialt.

Flot at se på

OnePlus har ligesom i tidligere telefoner sikret, at udsynet til mobilens interface er rigtig godt.

Og det er den da bestemt også her med 6,7-tommers opulent AMOLED-display med rigeligt med farver og kontrast. Særligt med den særlige HDR-indstilling slået til.

En variabel 120Hz-teknologi sikrer samtidig, at alt bliver flydende, om end den for at spare på batteriet mestendels skruer op for frekvensen inde i interfacen eller i spil.

Her savner jeg dog igen et tidligere tiltag fra fordums OnePlus’ telefoner, som var den særlige læse-tilstand, som skruede ned for farver og kontrast, hvilket effektivt omdannede mobilen til en ferm e-bogslæser.

Det var den slags entusiast-drevne funktioner, der har bidraget til at gøre OnePlus til noget særligt, og det er da lidt ærgerligt at se det forsvinde.

OnePlus 10 Pro leverer fortsat sin velfungerende indbyggede fingeraftrykslæser til at sikre sikkerheden ombord.

Power-player

Motorrummet er der, hvor OnePlus altid har brilleret – og det gør det skam fortsat her.

Her diskes op med en af de hurtigste processorer i Android-lejren: En Qualcomm Snapdragon 8 Gen 1.

Når der samtidig er otte gigabyte ram – endda 12 i visse konfigurationer – er det alt rigeligt til, at alt afvikles lynhurtigt.

Kølingen, der følger med, er samtidig i stand til at tøjle kræfterne og varmeudledningen, hvilket er en bonus, der nok skal glæde de mobile Fornite- og PUBG-spillere derude.

Når herligheden samtidig er parret op med et kæmpemæssigt batteri på 5.000 mAh med de førnævnte lynlader-evner, er der ikke rigtig sat en finger forkert.

Mobilen kan endda lade ultrahurtigt op trådløst med hele 50 watt – tre gange mere end hvad der typisk leveres derude. Og så kan den som party-trick endda fungere som omvendt trådløs lader, så ens trådløse headset eller en nødlidende iPhone kan tankes op.

Det lyder alt sammen glimrende, men det vil være at overse, at der faktisk ikke leveres nogen mærkbar fremskridt i forhold til sidste års model. Lidt højere benchmark-scores er det eneste, der reelt vil kunne prales med over sidste års ganske vist lynhurtige model.

Men til Android 12 her og nu og givetvis også fremtidige versioner, er det alt rigeligt.

Den samme sang

Hvad du til gengæld risikerer at gå ned på, er kameraet.

Nuvel, det er på ingen måder ringe.

Det er faktisk godt - men det formår endnu en gang ikke at matche det, som de bedste producenter som Apple eller Samsung leverer på den front.

Og dermed synes jeg at synge den samme klagesang, som jeg nu synger på 10. vers, når det gælder OnePlus’ telefoner.

Kameraerne er udmærkede, faktisk rigtig fine i dagslys, men billedbehandlingen virker af og til rudimentær med mindre dynamik og overstyrede farver, der skæmmer op mod det mere naturlige, som både Samsung og Apple leverer i deres respektive toptelefoner.

Som bruger får man dog mulighed for at slå over til RAW-optagelser, hvilket giver en fuld kontrol over og mulighed for virkeligt at få det bedste ud af de tre moduler.

Her opdager man, at standardmoduler faktisk kan levere fine resultater med sin 48 megapixels. Ultravidvinkelmodulet er også godt med sine 50 megapixels, men lider under at den ikke har den bedste optik, hvilket tydeligt ses i kanterne. Telemodulet er svagest, men det er der, når du vil zoome mere end tre gange ind.

Afstanden mellem OnePlus og konkurrenternes flagskibe bliver større i de svære natte-discipliner, hvor lys er en mangelvare – særligt med ultra-vidvinkel eller tele-modulerne.

Alternativt ser OnePlus at du afprøver de profiler, som selskabet har udviklet i samspil med hæderkronede Hasselblad – det ændrer dog ikke ved, at kameramodulerne ikke er blevet synderligt forbedrede siden OnePlus 9 Pro-generationen.

Så er der videodelen, som virker lovende med blandt andet mulighed for 8K-optagelse og 10-bit farver. Begge dele er dog yderst krævende at redigere på telefonen – hvis ellers ens fotoredigeringsapp understøtter det.

Ingen førertelefon

OnePlus 10 Pro er den dyreste telefon, som jeg har testet fra selskabet nogensinde.

Debutprisen på 7.299 kroner er mere end tre gange mere end prisen for den første OnePlus-telefon, som jeg nogensinde fik testet.

Men alligevel synes jeg at støde på de samme afgørende kritikpunkter, som jeg stødte på dengang: Kameraet kunne være bedre.

Når OnePlus nu prissætter sig i den øverste liga, er det dog sværere at tilgive, hvorfor det også bliver det sværere at give en uforbeholden anbefaling.


Loading ikon