Artikel top billede

Podcast: Iskold horror på Svalbard

The White Vault er en velproduceret og spændende podcast, hvor man gennem efterladte dokumenter og lydklip følger en flok indesneede forskere på en forladt arktisk base, der ikke er så forladt endda.

Før jul oplevede mange herhjemme som bekendt temperaturer på minus 10-15 grader Celsius, hvilket jo efter normaldanske forhold er en kende til den kølige side.

Den slags er imidlertid hverdagskost gennem hele den rasende hårde vinter på den norske ø-gruppe Svalbard, hvor podcasten The White Vault starter.

Langt de fleste podcasts er orienteret omkring et faktuelt emne og/eller om værter, der snakker derudaf. Sådan er det ikke med The White Vault, der er ren fiktion.

Gennem de første to sæsoner handler den om en lille håndfuld forskere, der midt om vinteren er sendt til en forskningsstation i Svalbards ødemark for at reparere en defekt radiosender.

De finder dog hurtigt ud af, at her ikke kun er tale om noget så banalt som en ledning, der er blæst ned. Samtidig forhindrer en voldsom storm holdet i at drage tilbage til civilisationen.

Det viser sig også, at de ikke er helt alene derude.

Mere skal ikke afsløres her. Men eftersom man følger deltagerne gennem efterladte dokumenter og lydklip fanger lytteren hurtigt, at tingene før eller siden begynder at skride for alvor.

The White Vault er godt skruet sammen, velproduceret og enormt stemningsfuld. Deltagerne på holdet er en særdeles blandet flok med vidt forskellig personlighed og etnicitet og – når man har hørt et par afsnit – meget nemme at skelne fra hinanden.

Podcasten har fået meget ros og er helt basalt fængende og rigtig god underholdning i horrorgenren.

The White Vault kører p.t. på femte sæson, kommer undervejs godt rundt på kloden og kan vel bedst betegnes som en audiovisuel blanding mellem The Blair Witch Project, Alien, The Thing og – ja – stort set en hvilken som helst historie, hvor en flok uheldige mennesker indser, at de er nødt til at kæmpe for deres liv på egen hånd.

Seriens skabere har for øvrigt også produceret flere andre podcastserier, ligesom man kan købe merchandise eller få adgang til eksklusive episoder på seriens hjemmeside eller via Patreon.

Titel: The White Vault / Kan findes på de fleste podcasttjenester




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere