Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

Google lander overskud på over 100 milliarder: Massiv vækst i reklameforretningen

Google kommer stormende ud af årets tredje kvartal, hvor overskuddet lander på mere end 100 milliarder kroner. Der er stærk fremgang på reklame-fronten, på cloud-forretningen og så har Apple privacy-ændringer ikke den store effekt på selskabet.

Søgegiganten Google har fået banket reklameindtægterne i vejret.

Det viser seneste regnskab for moderselskabet Alphabet, hvor indtjening fra annoncesalget når tårnhøje niveauer.

I årets tredje kvartal hæver Alphabet omsætningen med 41 procent til 417 milliarder kroner.

På overskudssiden gør en endnu større stigning sig gældende. Her går bundlinjen frem med hele 68 procent til 121 milliarder kroner for den tre måneder lange periode.

For reklameforretningen alene steg omsætningen med 43 procent til 53 milliarder dollar. YouTube, som ejes af Alphabet, havde også markant fremgang på annoncesiden. Her blev 5 milliarder dollar i perioden sidste år konverteret til 7,2 milliarder dollar i dette kvartal.

Alphabet, der udgav regnskab tirsdag aften dansk tid, finder 80 procent af den samlede omsætning fra annonce- og reklameforretningen.

Google har været hjulpet godt på vej af det faktum, at mange mennesker verden over har brugt mere tid på hjemmefronten under coronapendemien, skriver CNBC.

Stærk vækst i cloud-forretningen

Der var også høj vækst at spore i Google Cloud, der er selskabets public cloud-division.

Her steg omsætningen med 45 procent, sammenlignet med samme kvartal sidste år, til fem milliarder dollar.

Driftsresultatet endte dog her på -644 millioner dolllar, hvilket er en forbedring i forhold til sidste år, hvor det lød på -1.21 milliarder. Men det er også et udtryk for de massive investeringer selskabet har gjort sig i den forretning. Ambitionen er nemlig at vinde indpas på AWS og Azure, der er de største cloud-udbydere i verden.

Op til dette regnskab har der været spekuleret meget i, hvorvidt Apples nye privacy-ændringer ville rammer virksomheder som Google, Snapchat og Facebook, hvor størstedelen af indtjeningen er annoncebåret.

Men det lader til, at Google klarer sig fornuftigt på trods af ændringerne, lyder det fra CNBC.

Søgegiganten skulle også være mere beskyttet end de andre selskaber, da Google selv ejer Android-styresystemet, og derved kontrollere den del af markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere