Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Google er det mest søgte ord på Bing - siger Google / Oktober er cybersikkerheds-måned: Flere ting er på plakaten / USA vil holde it-sikkerhedstopmøde med 30 lande / Trifork køber 40 procent af Develco

Google er det mest søgte ord på Bing - siger Google. Oktober er cybersikkerheds-måned: Flere ting er på plakaten. USA vil holde it-sikkerhedstopmøde med 30 lande. Trifork køber 40 procent af Develco. Trump vil have amerikansk domstol til at åbne Twitter-konto.

Velkommen til mandagens morgen-briefing fra Computerworld, som i dag er sammensat af Dan Jensen.

Google er det mest søgte ord på Bing - siger Google

Google er så populær, at ordet ‘Google’ er det uden sammenligning mest søgte ord på Microsofts konkurrererende søgemaskine Bing.

Sådan lyder det i hvert fald fra Google selv, der har fremlagt oplysningen som led i sine argumenter for, at EU bør reducere størrelsen på den bøde på fem millliarder dollar, som selskabet fik i 2018 for konkurrence-forvridende adfærd.

“Folk bruger Google, fordi de ønsker det - ikke fordi de bliver tvunget,” lyder det fra Google.

Selskabet mener, at dets markedsandel afspejler andel af internet-brugere, som foretrækker Google som søgemaskine fremfor konkurrererende søgemaskiner. Denne andel er for tiden omkring 95 procent.

Oktober er cybersikkerheds-måned: Flere ting er på plakaten

Digitaliseringsstyrelsen har udnævnt oktober til ‘cybersikkerheds-måned’, hvor der bliver sat særligt fokus på it-sikkerhed på flere forskellige måder.

Styrelsen lover, at der bliver “fuldt fokus på digital sikkerhed for borgere, myndigheder og virksomheder” hele måneden.

I de kommende uger bliver der blandt andet skudt gang i det, som Digitaliseringsstyrelsen kalder for en ‘borgerkampagne om kodesikkerhed’ samt “et bredt udvalg af åbne og gratis webinarer, e-læringsforløb og andre aktiviteter, der skal udbrede viden og gode råd om cybersikkerhed.”

Du kan læse mere om, hvad der kommer til at ske på Sikkerdigital.dk

USA vil holde it-sikkerhedstopmøde med 30 lande

USA vil i løbet af den kommende måneds tid være vært for et topmøde med repræsentanter for 30 lande, der kun skal handle om it-sikkerhed

Præsident Joe Biden meddeler i en udsendt meddelelse, at der på mødet skal drøftes ransomware og andre former for cybertrusler, ligesom det skal drøftes, hvordan man ‘etablerer og fremmer klare regler for alle nationer i cyberspace.”

Den amerikanske regering vil desuden stå for en online-session, hvor det skal drøftes, hvordan man “forbedrer det politimæssige samarbejde’ om eksempelvis ‘den illegale brug af kryptovaluta.”

Du kan læse hele Joe Bidens statement her.

Ifølge Reuters er det endnu uklart, hvilke 30 lande, det drejer sig om.

Trifork køber 40 procent af Develco

Trifork køber sig ind i aarhusianske Develco, som selskabet nu overtager 40 procent af.

Develco står bag forskellige løsninger og rådgivning inden for blandt andet IoT, trådløs kommunikation og embedded software.

De to selskaber har samarbejdet i en årrække og kender hinanden godt. Develco bliver nu en del af Trifork Smart Building.

“Der sker en hastig udvikling inden for intelligente, digitale løsninger inden for byggeriet og i det hele taget de ting, vi omgiver os med i hverdagen. Løsninger, der ikke bare øger komforten og gør livet lettere, men som også løser problemer, vi ikke vidste vi havde. Det er det vi fokuserer på i Trifork Smart Building, og med vores Labs investering i Develco, er vi nu kommet tættere på erfarne IoT kompetencer, så vi kan dække hele værdikæden og dermed hjælpe vores kunder til at få deres produkter hurtigere på markedet,” meddeler Søren Eskildsen, Head of Trifork Smart Building.

Trump vil have amerikansk domstol til at åbne Twitter-konto

Den forhenværende præsident i USA, Donald Trump, vil have en amerikansk domstol til at åbne hans Twitter-konto, der i flere år var blandt verdens største og Trumps foretrukne kanal til at nå sine vælgere i ucensureret form.

Twitter lukkede Trumps konto i januar dagen efter bølleoptøjerne på Capital Hill, som Twitter mente ikke mindst blev ansporet via Trumps udfald på Twitter.

Trumps erklærer nu til domstolen, at Twitter ‘udøver et niveau af magt og kontrol over den politiske diskurs i dette land, som ikke kan måles, er uden fortilfælde og som er grundlæggende farligt for den åbne, demokratiske debat.”

Trump peger desuden på, at Twitter efter hans mening jævnligt tillader, at Taliban tweeter om sine militære sejre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere