Godmorgen, og velkommen til tirsdagens morgen-briefing. Det er Ditte Vinterberg Weng, der har samlet overblikket.
God fornøjelse.
Kørekort-appen får Digitaliseringsprisen 2021
Kørekort-appen, der i december sidste år tog danskerne med storm, med over en halv million downloads det første døgn, har i denne uge blandt andreoffentlige it-projekter fået tildelt Digitaliseringsprisen 2021.
Overrækningne af prisen skete mandag under årets Offdig-konference i Aarhus.
På LinkedIn skriver direktør i Koncern IT hos Politiet Lars Ole Dybdal, således om prisen:
"Superstolt over teamet og i særdeleshed Digitaliseringsprisen 2021 på #OffDig i dag… kørekort app er for hele Danmark og med den store mængde downloads er der ingen tvivl om at den er blevet taget godt imod! Tak for prisen og vi lover at klø på med digitaliseringen ikke kun til gavn for politiet men for samfundet."
Abonnementsbaseret cybersikkerhed på fremmarch i Norden
Sikkerhedsvirksomheden Datto, har i sin nyligt udgivne rapport "State Of The MSP" netop konstateret, at abbonnementsbaserede cybersikkerhedsservices er på fremmash blandt MSP'er (managed service providers) i hele Norden.
Ifølge rapporten, der er baseret på besvarelser fra 1.800 MSP’er – herunder 150 fra Norden – tilbyder hele 98 procent af de nordiske MSP’er nu abonnementsbaserede sikkerhedsløsninger til deres kunder.
Omstillingen fik ikke overraskende særlig fart under corona, hvor flere virksomheder blev tvunget til at forholde sig mere til cybersikkerhed, end man havde gjort hidtil.
"Ifølge State of the MSP-rapporten er de danske MSP’er især fokuserede på skiftet til cloud, øget samarbejde og investeringer i sikkerhedsløsninger. Det viser blot, at MSP’erne er klar til at hjælpe alle de danske små og mellemstore virksomhederne i den fremtidige udvikling," siger Scott Gower, der er Nordic Sales Manager hos Datto.
Det skriver Datto i en pressemeddelelse.
Impact åbner kontor i Danmark
Partnerskabsstyringsplatformen Impact, der oprindeligt blev grundlagt i USA, har netop åbnet sit første kontor i Danmark.
Impact er, med sine 1.200 ansatte, verdens største software platform, til at håndtere influencers, affiliate, medier og andre marketing partnerskaber.
Kontoret, der har fået til huse i København, er åbnet som en del af vækstplanerne i EMEA og er blevet fremskyndet af den voldsomme vækst Impact har oplevet i Norden de seneste 24 måneder.
Som ansvarlig for Impacts ekspansion i Danmark er performance marketing veteranen Nicolai Mariegaard blevet ansat som landechef. Mariegaard har erfaring med at optimere kunderejsen i en digital verden i mere end 10 år. Han har en baggrund fra digitale bureauer senest M/six og Ambition, men også arbejdet som selvstændig perfomance marketing.
Frederic Taillier, der er nordisk direktør hos Impact, siger:
"Vi er glade for at byde Nicolai velkommen ombord for at stå i spidsen for vores indsats her. Han brænder for datadrevet forretningsudvikling, og har en næsten nørdet interesse i at optimere kunderejser ved hjælp af ny teknologi."
Dets kriver Impact i en pressemeddelelse.
PLM Group opkøber norsk konkurrent
Produktlivscyklus-virksomehden PLM Group, der har kunder i i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Estland og Letland opkøber norske PLM Technology.
PLM Technology har en stor kundebase i adskillige industrier indenfor 3D produktdesign og avanceret simulering i Norge.
Både PLM Technology og PLM Group, arbejder med at hjælpe produktionsvirksomheder med at opbygge bæredygtige forretningsmodeller ved at digitalisere og forbinde værdikæden. Det der også hedder produktlivscyklus (PLM) løsninger.
“PLM Technology AS’ kunder og viden vil komplementere vores ambitioner om at blive den førende partner for avanceret simulering i Norden”, forklarer Jan Lundström, der er direktør hos PLM Group.
Efter at have opbygget, drevet og udviklet PLM Technology i 17 år, er Kjell-Ove Fredhjem sikker i hans beslutning.
"Jeg tiltror virksomheden til en kvalificeret, pålidelig og stabil ejer. Mange af vores
kunder har allerede et godt forhold til PLM Group, da de i forvejen bruger SolidWorks."
SolidWorks er en solid modellering computerstøttet design og computerstøttet ingeniørcomputerprogram udgivet af Dassault Systèmes, der primært kører på Microsoft Windows.
Det skriver PLM Group i en pressemeddelelse.