Artikel top billede

(Foto: Nvidia)

Den britiske regering går ind i sagen om Nvidias milliard-overtagelse af Arm

Nvidias kæmpe opkøb af Arm er højpolitisk, hvor den britiske regering nu også ser sig nødsaget til at gå ind i sagen. Det er stadig uvist, om købet vil gå igennem.

Efter Nvidia i august meddelte, at selskabet ville købe britiske Arm Holding i det hidtil største opkøb i chip-branchen, er der fra flere sider blevet udtrykt bekymring om de mulige konsekvenser af gigant-købet til over 250 milliarder kroner.

Nu er den britiske regering også på banen, som nøje overvejer sagen.

Det skriver Bloomberg News.

Fra Nvidias side lyder meldingen nu, at selskabet er gået tæt ind i lovgivningsprocessen med den britiske regering.

"Vi ser frem til deres spørgsmål og forventer at løse eventuelle problemer," siger en talsmand for Nvidia til Reuters.

Storbritanniens konkurrencemyndigheder, der ser til at have sat sig i vejen for opkøbet, har sendt en færdige undersøgelsesrapport til den britiske regering 20. juli.

Den indsendte vurdering indeholder bekymrende konsekvenser for Storbritanniens nationale sikkerhed, lyder det ifølge Bloomberg.

Den britiske regering vil nu sandsynligvis foretage en dybere gennemgang af fusionen på grund af nationale sikkerhedsspørgsmål.

Frygten fra flere myndigheder er, at Nvidia med opkøbet vil kunne lave om på, hvordan chip-producenten uddeler licenser til sin teknologi, som i dag er at finde i bred vifte af elektronik fra bærbare til biler, smartphones og wearables.

I efteråret underskrev flere tusinder britiske ledere et åbent brev til den britiske premierminister med en bøn om at sætte en stopper for salget af Arm Holding.

Nvidia har bedyret, at selskabet ikke vil flytte Arm Holding ud af Storbritannien.

Arm blev grundlagt i britiske Cambridge, men blev i 2014 solgt til japanske SoftBank, der altså nu står som sælger af virksomheden til amerikanske Nvidia.

SoftBank har under hele ejerskabet fastholdt Cambridge som udviklings-hovedkvarter for Arm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere