Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

For fem år siden indgik Microsoft og Google en fredsaftale: Nu kan den stå for fald

Det blev røget fredspipe mellem Microsoft og Google for fem år siden. Men nu ser de to it-giganters våbenhvile ud til at være overstået.

Microsoft og Google indgik for fem år siden en fredsaftale, der betød, at de afstod fra at bruge deres betydelige ressourcer til politisk lobby-arbejde mod hinanden.

Men den aftale udløb i april og ingen af de to selskaber har udvist stor interesse for at forlænge den, skriver Bloomberg på baggrund af anonyme kilder med kendskab til de to selskaber.

Microsoft og Google er hårde konkurrenter inden for cloud-computing, internetsøgning og kunstig intelligens.

Da de indgik aftalen for fem år siden var det for at sætte en stopper for en dyr lobby-krig, som begge parter var enige om var unødigt forstyrrende og forhindrede, at de to selskaber kunne samarbejde.

Måtte ikke gå til myndighederne

Ifølge Bloomberg betød aftalen, at de to selskaber skulle gå så langt som muligt for at finde en løsning på problemstillinger med hinanden, og kun hvis det viste sig at være umuligt måtte de fremføre deres bekymringer for myndighederne.

Fredsaftalens udløb kan dog betyde, at den kolde lobby-krig mellem de to rivaler snart igen kan blive varm.

Eksempelvis kæmper Microsoft for at myndigheder sikrer, at folk der anvender Google-løsninger bliver sikret lige adgang til forskellige søgemaskiner – herunder Microsofts Bing.

Google mener ifølge Bloomberg på den anden side, at indsigelserne mod selskabet skyldes, at Microsoft i stigende grad ser Google som trussel på cloud-markedet samt på markedet for produktivitets-apps.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis