Artikel top billede

Windows 11 gentænker blandt andet touch-elementerne i Windows

Få forklaringen: Derfor skal du have Windows 11 - og KMD mærker monopolets fald

Podcast: Computerworlds teknologiredaktør sad med, da Microsoft lancerede Windows 11 i aftes og har hele historien om hardwarekrav, pris og lanceringsdato med til dig i denne episode af Computerworlds podcast, Inde i Maskinen - hvor du også kan høre om KMD's regnskab og hvorfor KMD's CFO, Jannich Lund, er tilfreds trods stor nedgang i omsætningen.

Torsdag aften annoncerede Microsoft Windows 11. Og at betaen kan du prøve lige om lidt.

Vi troede ellers, at det skulle være os og Windows 10 for altid. Kun afbrudt af en halvårlig opdatering eller to. Men nej, for inden året er omme, skal vi forholde os til en helt anden udgave af Windows - inklusiv en ny startmenu.

Computerworlds teknologiredaktør, Niels de Boissezon, sad med, da Microsoft lancerede Windows 11 og har hele historien om hardwarekrav, pris og lanceringsdato med til dig i denne episode af Inde i Maskinen.

Og så har KMD lige lanceret regnskab. KMD er selv meget tilfreds. Men realiteterne er, at omsætningen er faldet med en halv milliard kroenr, og at der nu arbejder 140 færre medarbejdere, end der gjorde året før.

Computerworld-journalist Jakob Schjoldager har talt med KMD's CFO, Jannich Lund, og giver dig sidst i podcasten indblik om, hvordan KMD reelt har det.

Vært på denne episode er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld.

Husk også du kan abonnere på Inde i maskinen på iTunes (link), Spotify (link), Google Podcast (link) eller RSS (link).

Har du kommentarer eller forslag til podcasten er du velkommen til at skrive til lja@cw.dk.

Lyt videre: Du finder alle podcast i serien her