Artikel top billede

Streaming: Bureaukraterne stiller Asgårds snydepels til regnskab

Halvguden Loke har snydt, svindlet og myrdet sig vej gennem talrige Marvelfilm, men det værste er alligevel alt det rod, han har lavet i universets tidslinje. Se mere i Loki, der får premiere på Disney+ den 9. juni.

Hvis man har læst Peter Madsens klassiske tegneserie Valhalla eller lyttet efter, da der blev undervist i nordisk mytologi i folkeskolen, så ved man allerede et og andet om halvguden Loke.

Har man yderligere set et par af de nyere Marvel-film vil man være klar over, at han er en decideret skidt karl, men også en svært underholdende én af slagsen.

Så det er kun ret og rimeligt, at Disney og Marvel Studios nu giver Asgårds snydepels sin helt egen serie, heldigvis stadig med Tom Hiddleston i hovedrollen.

Loki – som jo er hans angelsaksiske navn – består af seks afsnit og har premiere på Disney+ den 9. juni.

Serien foregår efter begivenhederne i Avengers Endgame, hvor en betydelig del af universets indbyggere vendte tilbage efter at have tilbragt nogle år i intetheden som en slags rodløse elementarpartikler.

Men det behøver man ikke at have 100% styr på. For det er nok at vide, at Loke bærer en stor del af ansvaret for talrige tidsspring, vildspor, parallelforløb og generelt roderi med universets kronologi gennem de senere års Marvelfilm.

Men nu går den altså ikke længere, mener den bureaukratiske organisation Time Variance Authority (TVA).

De har til opgave at sørge for at tiden flyder som tiden skal, og i Loki tvinger den grå TVA-papirnusser Mobius M. Mobius (Owen Wilson) derfor den genstridige halvgud til at hjælpe med at rette tiden ud og sørge for, at universet atter bringes i vater.

Det ser – baseret på traileren her – ud til at blive en underholdende omgang, og det skulle da også bare mangle.

Disney+ har trods alt allerede en imponerende historik på seriefronten med velfungerende titler som WandaVision, The Mandalorian og The Falcon & The Winter Soldier, så Loki har noget at leve op til.

Titel: Loki (serie i seks afsnit) / Premiere på Disney+ 9. juni




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere