Javascript eller blot JS, der især har fundet sin anvendelse inden for web-programmering, er lige nu det mest udbredte programmeringssprog.
Det konkluderer RedMonk i sin seneste ranking af verdens mest populære sprog, skriver ZDnet.
Dermed cementerer Javascript, der blev lanceret for 25 år siden, sin førerposition, eftersom RedMonk i sin seneste opgørelse også havde det dynamiske programmeringssprog helt i top.
Det bliver til en andenplads for Python, som igennem de seneste par år langsomt er steget fra henholdsvis fjerde til tredjepladsen i hitparaden, men som i den seneste tid har hensat Oracles Java til tredjepladsen, som også er tilfældet i den nyeste rangliste.
Populariteten med Python hænger nok unægteligt sammen med, at det blandt andet bredt anvendes til programmering inden for områder som AI og data mining.
RedMonk baserer sin rangliste på data fra henholdsvis GitHub og udviklerdelingsplatformen Stack Overflow.
Men når det kommer til den faktiske udbredelse af programmeringssprogene - og ikke blot hvor populære de er - opgør andre analysehuse Pyhtons udbredelse til at være så massiv, at det for tiden er det mest anvendte programmeringssprog.
Læs mere om det her: Python buldrer forbi Java: Er nu verdens næstmest anvendte programmeringssprog - se listen over de 10 mest anvendte sprog her
Blandt de programmeringssprog, der er steget i popularitet i den seneste tid finder vi blandt andet Microsofts TypeScript, som er steget fra 9.- til 8.-pladsen, mens Mozillas Rust er steget en plads til 19. position.
Kotlin, som især anvendes til Android-udvikling, stiger en plads til nummer 18, mens Googles Go falder en plads til nummer 16.
Herunder kan du se hele top 20 listen:
JavaScript
1. JavaScript
2. Python
3. Java
4. PHP
5. C#
6. C++
7. CSS
8. TypeScript
9. Ruby
10. C
11. Swift
12. R
13. Objective-C
14. Shell
15. Scala
16. Go
17. PowerShell
18. Kotlin
19. Rust
20. Perl
Læs også: Her er de 20 mest populære programmeringssprog: C overhaler Java for første gang i fem år